Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Film:

Snehvide-film uden Snehvide

Efterfølgeren til den rå eventyrfilm »Snow White and The Huntsman« foregår tidligere i fortællingen, og Snehvide er ikke med. Jægeren er nu i centrum med en ny, stolt kvinde og kække dværge.

Chris Hemsworth er blevet forfremmet fra »Snow White and the Huntsman« til »The Huntsman: Winter’s War«. Jessica Chastain er ny på rollelisten.
Chris Hemsworth er blevet forfremmet fra »Snow White and the Huntsman« til »The Huntsman: Winter’s War«. Jessica Chastain er ny på rollelisten.

For fire år siden var »Snow White and the Huntsman« en pæn succes i biograferne med en omsætning på godt og vel 400 mio. dollar på verdensplan. Filmen var en stilsikker og flot omgang eventyrramasjang, der dog ikke for alvor etablerede et univers, der var ligeså spændende at gå på opdagelse i som for eksempel »Hobbitten« eller det, der serveres i »Narnia«-filmene.

Omsætningen fik filmfolkene til at brygge videre på en ny historie, der igen er seværdig, men hvor man stadig ikke for alvor bliver overbevist om den kunstneriske værdi af en franchise.

Snehvides mor Ravenna (Charlize Theron) er stadig kold som is i en rammefortælling, der fokuserer på jægeren, men som ikke byder på Snehvide. The Huntsman alias Chris Hemsworth er charmerende, og han kan sige sine replikker med et glimt i øjet. Det er Sara (Jessica Chastain), ekspert i bue og pil, ikke særligt modtagelig overfor, så der går lang tid, før hun overgiver sig. Alt det foregår angiveligt før begivenhederne i den første film.

Sjove dværge og farlige trolde

I historien, der ikke er særlig vigtig (jo, jo, så lad mig da sige, at den handler om det berømte spejl), er også en flok dværge – to mænd og to kvinder – og de er næsten skæggest at følge, fordi de punkterer det højtidelige ved eventyret. Blandt andet med replikken: »Vi er ikke børn, møgdronning!«

En flok farlige trolde byder den smukke og magiske skov også på, ligesom der er mange små eventyrlige detaljer i baggrunden af billederne.

Angående billederne så er skuffende store dele af dem lavet i en computer, selv om debutinstruktøren er stilsikker nok. Der fyres simpelthen så mange iskrystaller af og bygges så mange isvægge af de onde, at man kommer til at savne bare et lillebitte bål at varme sit filmhjerte ved.

Hvad: The Huntsman: Winter’s War. Hvem: Instruktør: Cedric Nicolas-Troyan. Medvirkende: Chris Hemsworth. Hvor: Premiere over hele landet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.