Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Film:

Skræmmende raseri

Vrede og jalousi er blandt temaerne i fire stærke danske kortfilm i månedens SneakBar.

Jesper H. Grands »La Paloma« filmet af Lars Skree, indgår i denn måneds SneakBar. Kortfilmen fortæller historien om en dørvogters sidste aften på en dansebar.
Jesper H. Grands »La Paloma« filmet af Lars Skree, indgår i denn måneds SneakBar. Kortfilmen fortæller historien om en dørvogters sidste aften på en dansebar.

Det er gjort flere gange før i tidens løb, men effekten er stadig forunderlig, når en hel film er formet i lutter faste stillbilleder.

Sådan er det med Jesper H. Grands 12 minutter lange »La Paloma«, der indgår i månedens SneakBar fra Filmværkstedet og ligesom Janus Metz medrivende dokumentarfilm »Armadillo« er fotograferet af Lars Skree. Også denne gang har han været på en usædvanlig opgave, og historien i »La Paloma« om en desillusioneret - og muligvis død - dørvogters sidste aften på en danserestaurant er sært fængslende.

I det hele taget er der tale om et usædvanligt stærkt SneakBar-program. Således bliver man på én gang fascineret og forskrækket ved mødet med Stefan (Paw Terndrup), der i Andreas Thaulows novellefilm »Stefan« (17 min.) dumper til en eksamen i filosofi og reagerer med skræmmende raseri. En ubehagelig og i sidste ende lidt uforløst historie, men voldsomt virkningsfuld i sin krystalklare beskrivelse af de aggressioner, der bryder ud i lys lue hos Stefan.

Aggressioner rumler også tungt og truende i Rasmus Kloster Bros »Kys min bror« (15 min.) om to brødre, der nytårsaften tager til en fest sammen. Det usædvanlige er, at Lasse sidder i kørestol, så storerbror Simon fungerer som en kombination af sygeplejer og ven, men da Lasse har et godt øje til en køn pige og rent fysisk ikke er i stand til at få noget konkret ud af tiltrækningen, bryder vred jalousi bragende frem mellem brødrene i den flimrende impressionistiske, først og fremmest stemningsfulde film.

Den attraktive outsider i denne SneakBar er Elizabeth Sanchez »Kurs mod ophavet - Dayans rejse« (29 min.), som er en dokumentarfilm optaget i Peru. Den fortæller om to indianske søstre, hvis inka-far var naturlæge eller shaman. Nu vil døtrene udforske hans baggrund hos arazaires-stammen fjernt fra den såkaldte civilisation, og her mødes det naturlige og det overnaturlige på en yderst interessant måde, der gør filmen til et væsentligt værk både kulturelt og antropologisk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.