Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Film

Skønne Huppert

Franske Isabelle Huppert mestrer både det store drama og den lette komedie.

isabelle Huppert I filmen souvenir
isabelle Huppert I filmen souvenir

Isabelle Huppert var tidligere på året Oscar-nomineret for hendes præstation i Paul Verhoevens brutale og moralsk tvetydige »Elle«. Men hun mestrer i den grad også den lettere genre, som Bavo Defurnes skæve musikalske komedie »Souvenir«.

Her spiller Isabelle Huppert den tidligere grand prix-stjerne Laura, der var stor i halvfjerdserne, men nu lever af at dekorere postejer på samlebånd. En dag opdager en ung kollega dog hvem hun er – eller rettere var – og så begynder der at ske ting og sager.

Den unge knøs, bare 21 år, er nemlig vokset op med Lauras musik, og bliver både forelsket i kvinden (en aldersforskel på over 40 år til trods) og i ideen om, at han kan skaffe hende et comeback. Spørgsmålet er bare, om Laura er klar – til karriere og til ung kærlighed.

Der er sæbebobler og glitter og masser af sovs, historien er temmelig tynd og romancen corny, men Isabelle Huppert formår at stråle gennem det hele, så man røres af hendes Laura, der så gerne vil tro på det hele, men ikke kan glemme de slag, skæbnen allerede har uddelt.

Hun tilfører både realisme og troværdighed til sæbeboble-romantikken, som man forstår ikke kun handler om kærlighed, men nok så meget om, hvem man selv bliver, sammen med den anden.

Hendes altgennemstrømmende sensualitet, parret med en skrøbelighed, når hun stiller sig på scenen, gør Lauras ellers temmelig tåkrummende comeback-forsøg så overbevisende, at det er lige før man føler, at det da bestemt var snyd, at Abba slog hende på målstregen tilbage i 1974.

»Souvenir«

Instruktør: Bavo Defurne. Medvirkende: Isabelle Huppert, Kevin Azaïz

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.