Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Film

Morgenthaler har begået et grumt, men ujævnt billeddigt

»I Am Here« er ikke en perfekt film om en kvinde, hvis højeste ønske er at få et barn. Men den er visuelt original og poetisk.

Kim Basinger er smuk, intens og ulykkelig som Marie i »I am Here«. Foto: PR
Kim Basinger er smuk, intens og ulykkelig som Marie i »I am Here«. Foto: PR

Anders Morgenthalers fjerde spillefilm »I Am Here«, der ellers har Oscar-vindende Kim Basinger i hovedrollen, kommer ikke i almindelig biografdistribution. I stedet bliver den i denne og næste uge vist ved særlige event-visninger rundt om i landet og vil efterfølgende få premiere på VoD (video on demand).

Et distributionsvalg, der minder om det, der tilfaldt Jonas Elmers »Det andet liv« sidste år, og et tydeligt signal om at der ikke længere er plads og råd til at satse på smalle kunstfilm i de danske biografer – stjernekraft eller ej.

Men forhåbentlig får »I Am Here« et flot »efterliv« på VoD, for selv om Morgenthaler til tider vil mere med historien, end han formår, er den stadig både original, grum og insisterende.

Kim Basinger spiller den succesfulde forretningskvinde Marie, hvis højeste ønske er at få et barn. Men uret tikker, og efter en særligt voldsom, ufrivillig abort halvvejs inde i sin graviditet får hun at vide, at hun aldrig vil kunne få børn.

Til Tjekkiet for at redde et barn

Hendes mand accepterer, mens Marie nægter. Og da hun ved et tilfælde hører om unge prostituerede i Tjekkiet, der sælger deres spædbørn til prostitution, tager hun af sted uden anden plan end at »redde et barn«.

Undervejs får hun følgeskab af den narkoafhængige dværg Petit, som hun hyrer som sin kontakt til underverdenen uden at ane, hvad hun er ved at rode sig ud i.

Det er en både dyb og menneskelig tragedie, som Anders Morgenthaler lader udfolde for vores blik.

Og udfolde er ordet, for Morgenthaler er først og fremmest billedmager. Historien og psykologien er konsekvent underlagt billederne, hvilket til tider stopper fremdriften lidt, men generelt er med til at gøre historien både unik og bevægende.

Hver indstilling føles gennemtænkt, og de visuelle virkemidler er med til at løfte, til tider ligefrem skabe, følelser og stemninger.

Hans baggrund i animation ses tydeligt.

Ikke kun i billedbrug, men også helt konkret i form af et par animerede sekvenser, blandt andet en stærk abortscene, der begynder poetisk og ender blodigt – for Anders Morgenthaler er ikke bange for smertepunkterne, ligesom han heller ikke er bange for stilhed, skæve vinkler og uskarpe indstillinger, hvilket alt sammen er med til at give en følelse af, at »I Am Here« er et meget personligt værk.

Stærkest står dog første del, der handler om Maries kaotiske følelser. Kim Basinger er smuk, intens og ulykkelig. På randen af vanvid. Anden halvdel nærmer sig en mere konventionel melodramatisk thriller, og den er knap så interessant.

Hvad: »I Am Here«.

Hvem: Instruktør: Anders Morgenthaler. Medvirkende: Kim Basinger, Jordan Prentice m.fl.

Hvor: 12. januar: København, Grand, galla, samt Kolding, Nicolai Biograf og Café. 13. januar: Odense, Cafebiografen. 14. januar: København, Grand »I Am Here« får 15. januar premiere som VoD følgende steder: iTunes, Blockbuster (TDC), Google Play, Viaplay, Waoo, Xbox Video, Stofa, Film2Home, Telia.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.