Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
FILM

Moden og forudsigelig kærlighed

Kærligheden blomstrer mellem renskuret kvinde fra de bedre sociale lag og ufriseret mand fra skoven. Kan ses som udspekuleret eller hjertevarm alt efter, hvor kynisk man er.

Diane Keaton (71 år) og Brendan Gleeson (62 år) får et råbanalt romantisk drama til at glide nogenlunde ned, fordi de er så dygtige, at dekan løfte alt, hvad de er med i. Keaton er Woody Allens muse fra 1970’erne, der har fået en revival de senere år og Brendan Gleeson er det vejrbidte ansigt, der blandt andet kunne ses i ”Forbrydergeneralen” og ”In Bruges”.

Loyalt sætter de deres kræfter på spil i en typisk Weinstein-produktion, der markedsføres som ”en sjov og livsbekræftende feel-good film”. Uha, dem har vi set mange af fra de to dygtige men også sentimentalt orienterede producenter. Keatons Emily er økonomisk på røven efter sin mands død, og er led og ked af sine snobbede venner i byen Hampstead. Gleesons Donald bor i skoven og passer sig selv, men nu er han i fare for at skulle forlade sit skur, fordi der skal bygges luksuslejligheder på stedet. Det er udgangspunktet for en let omgang kys og det umage pars dans gennem lige dele humor og drama.

”Hygge” er kodeordet for stemningen for denne til tider søde men også noget udspekulerede film. Alene ud fra hendes vandkæmmede udseende og hans vilde hår, kan man gætte historiens natur og nej, der er ikke de store overraskelser undervejs, men der er masser af godt skuespil i hovedrollerne og muntert orienterede biroller.

Hvad: Mit hjem i Hampstead. Hvem: Instruktør: Joel Hopkins. Medvirkende: Diane Keaton, Brendan Gleeson, Simon Callow. Hvor: Premiere i København, Århus og Aalborg.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.