Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Actionfilm

Metaltrætte hævnere

Den anden film om Marvels »Avengers« skuffer i forhold til originalen for tre år siden.

»Avengers: Age of Ultron«
»Avengers: Age of Ultron«

Filmatiseringerne af Marvels tegneserier begyndte som et frisk og farverigt pust, der fik os til at holde ekstra godt fast i popcornkassen lige efter årtusindskiftet og til senere nysgerrigt at række ud efter 3D-brillerne. Filmene var kulørte, stort lagt op og de larmede på en ny facon. I takt med at der bliver spyttet stadig flere fortsættelser ud, er nyhedens interesse desværre forsvundet.

I »Avengers« møder vi blandt andre Iron Man alias Tony Stark, Thor, Hulk, der har egne filmserier, men også Hawkeye og Black Widow for blot at nævne nogle af de mange i vrimlen af superhelte. Fra første billede er de midt i et stort slag, hvor alle flyver ud og ind mellem hinanden, og når de ikke lige skyder eller undviger, fyrer de oneliners af. Jeg nyder stadig, når Robert Downey Jr. kommer med sine tørre bemærkninger, men uha, at lægge ord som »My dear« i munden på ham, når han ser en traktor af mærket John Deere, det er under lavmålet.

I det hele taget virker »Avengers: Age of Ultron« en smule tilfældig i sin blanding af action og formidling af masser af information om »optimanter«, der springer rundt og gør sig usynlige, og hvad der ellers er opfundet af nye og endnu mere skinnende megarobothalløj siden sidst.

Mangler nogle overraskelser

Rettighederne til Marvels tegneserier er nu købt af Disney-koncernen, der har det med at hive tegnebogen frem, når der kommer nye, spændende trends. Tænk blot på Pixar. Da man med den første »Avengers«-film scorede den tredjestørste kommercielle succes i filmhistorien efter »Avatar« og »Titanic«, blev samlebåndet sat til at køre hurtigere.

Med fem film baseret på Marvel tegneserier i biograferne alene i 2016 og endnu en håndfuld i 2017 bliver det svært ikke at føle sig stopfordret, med en slags film, der efterhånden føles lavet efter en formel så sikker, at man ikke bliver overrasket over hverken, hvornår actionscenerne afbrydes af en vittig bemærkning eller over bemærkningen i sig selv.

Hvad: »Avengers: Age of Ultron«. Hvem: Instruktør: Joss Whedon. Medvirkende: Robert Downey Jr., Chris Hemsworth, Jeremy Renner, Mark Ruffalo, Scarlett Johansson. Hvor: Premiere over hele landet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.