Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Film

Man må ikke mobbe - så enkelt er det!

Stephen Chbosky, der brød igennem med den fine "The Perks of Being a Wallflower" har lavet en både fin og oprigtigt rørende film ud bestselleren "Wonder", der startede "Be Kind"-bevægelsen i USA.

Julia Robert og Jacob Tremblay som Auggie og hans mor i »Wonder«. PR Foto Nordisk Film
Julia Robert og Jacob Tremblay som Auggie og hans mor i »Wonder«. PR Foto Nordisk Film

Film om børn med diverse udfordringer, fysiske såvel om mentale, der bliver kastet ud i verdens generelle brutalitet, er som oftest en blandet fornøjelse. Alt for mange er sovset så grundigt ind i sentimentalitet og forloren feelgood, at det kan være svært at høre hjertet banke for alvor.

Det er – heldigvis – ikke tilfældet med Stephen Chboskys fine filmatisering af R. J. Palacios bestseller »Wonder«. Chbosky styrer sikkert udenom, næsten, alle genrens faldgruber og leverer et styks både fintfølende og oprigtigt rørende moralsk fabel om at stå ved den man er, uanset hvilke kort, eller udseende, livet har tildelt en.

10-årige Auggie Pullman er en af dem der starter med kontoen i minus. Trods 27 operationer siden fødslen, er hans ansigt stadig så misformet, at han foretrækker at have astronauthjelm på, når han går udenfor familiens trygge New Yorker-hjem. Men så beslutter hans mor, at det er slut med hjemmeskoling og gemmeleg. Auggie skal kastes for løverne – han skal i skole!

Det bliver selvfølgelig en brutal omgang. Auggie vandrer ind i klassen som det fødte mobbeoffer, og mobbet, det bliver han. Heldigvis har han kærlige forældre, der har givet ham et godt selvværd og stærke skuldre. Mon ikke han klarer den? Den historie er set før, og det ved Stephen Chbosky heldigvis. Derfor fordeler han fokus ligeligt mellem Auggie (der i øvrigt er imponerende godt spillet af Jacob Tremblay fra »Room«), og alle de andre børn omkring ham: klassekammeraterne, der reagerer meget forskelligt på mødet med Auggie. Storesøsteren, der elsker ham, men altid har levet i hans skygge som ’det nemme og normale barn’. Hendes bedste veninde, der kæmper med sine egne problemer. Det kan godt være, at Auggie ikke har det let, men han er ikke den eneste. Det er svært at være barn og finde sin plads i et skolehierarki. Det kræver styrke at gå sine egne veje, uden at bukke under for gruppepres eller mobning, uanset hvem man er. Og det kræver integritet at vælge at være et godt menneske, selvom det umiddelbart virker som en omvej. Og fokusere på det man er god til, frem for alt det man ikke kan (endnu).

Da bogen »Wonder« udkom i 2013 startede den en hel bevægelse: »Be kind«, og filmen lægger sig i direkte forlængelse af dette. Essentielt er »Wonder« en anti-mobbefilm, der hylder sammenhold og venskab. Undervejs glemmer man faktisk helt, at Auggie ikke ser ud som alle andre, fordi hans udfordringer netop ikke kun er hans. Undervejs bliver han smuk i vores øjne, fordi han er den han er. Som hans mor, fint spillet af Julia Roberts, siger i en central scene: »Ens hjerte er et kort over, hvor man skal hen. Ens ansigt er et kort over, hvor man har været. Det kan aldrig nogensinde være grimt«. Banalt? Ja. Men også sandt.

»Wonder«

Instruktør: Medvirkende: Jacob Tremblay, Julia RobertS, Owen Wilson

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.