Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kun den stærkeste overlever

Seks mænd på en luksusyacht mister langsomt grebet om proportionerne i indbyrdes konkurrence
Seks mænd på en luksusyacht mister langsomt grebet om proportionerne i indbyrdes konkurrence

Græske Athina Rachel Tsangari debuterede i 2010 med den skæve og poetiske »Attenberg«, der beskrev forholdet mellem to kvinder – og gennem dem gav et stærkt øjebliksbillede af det græske samfund. Og »Chevalier« kan ses som en mere traditionelt fortalt mandlig pendant til »Attenberg«. Seks mænd befinder sig på en luksusyacht i det ægæiske hav. Hvad de laver der, får vi aldrig at vide, ligesom deres indbyrdes relationer kun langsomt afsløres. Det er nemlig ikke vigtigt for Athina Rachel Tsangari, hvis ærinde er et semi-abstrakt antropologisk-sociologisk studie af, hvad der sker, når mænd bliver sat til at konkurrere med og mod hinanden.

Mændene finder nemlig på en leg, der går ud på at dømme hinanden på alle punkter og give indbyrdes points for alt – lige fra personlige ting som farven på underbukserne til arrangerede konkurrencer, blandt andet i at samle IKEA-skabe på tid. Vinderen bliver Chevalier – den bedste mand. Det får, selvfølgelig, både konkurrencegen, indbyrdes fejder og slumrende mindreværd til at blusse op i en film, der på underholdende og tankevækkende vis tager pulsen på hankønnets konkurrencementalitet og det græske samfunds klasseskel - og samtidig fungerer som en skarp satire over samtidens mange realityshows, hvor de dårligste på holdet vælges fra en efter en, og kun den stærkeste overlever.

Hvad: »Chevalier« Instruktør: Athina Rachel Tsangari. Medvirkende: Vangelis Mourikis, Panos Koronis.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.