Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Sexchikane

Gal Gadot siger nej til Wonder Woman 2

Gal Gadot spillede Wonder Woman, men siger nej til en Wonder Woman 2, medmindre producenten Brett Ratner fjernes efter beskyldninger om seksuel chikane.

Gal Gadot.
Gal Gadot.

Skuespilleren Gal Gadot spillede med stor succes Wonder Woman, men hun nægter at følge op med en Wonder Woman 2, medmindre producenten Brett Ratner fjernes.

Brett Ratner er blevet beskyldt for seksuel chikane over for kvinder, skriver Daily Mail.

Ifølge avisen har seks kvinder anklaget Ratner for at have opført sig uanstændigt over for dem. I sidste uge kom skuespillerinden Ellen Page frem og anklagede Ratner for upassende adfærd og udtalelser om kvinder.

Da Ellen Page var 18 og medvirkede i filmen »X-Men: The Last Stand«, opførte han sig ifølge skuespilleren stærkt provokerende over for hende. Page har også på Facebook nævnt en række andre situationer, hvor hun blev seksuelt chikaneret.

Wonder Woman blev en af de største filmsucceser længe, og Warner Brothers, der producerede filmen, tjente stort på den.

Imidlertid har Gadot, ifølge en anonym kilde hos Warner Brothers, fastholdt sit krav om Ratners afgang: »Hun ved, at Warner Brothers er nødsaget til at stille sig på hendes side, sådan som sagen udvikler sig. De kan ikke have en film, der er rodfæstet i ideen om kvinders magt, hvis den delvist er finansieret af en mand, der beskyldes for seksuel chikane mod kvinder.«

Brett Ratner har gennem sin advokat benægtet anklagerne.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.