Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Familiefilm

Far på formel

Man kan få mange ting med sig ud af biografen. I tilfældet »Far til fire - ud i naturen« er det en erkendelse af, at en time og 20 minutter godt kan føles som rigtig lang tid.

Med »Far til fire - tilbage til naturen«, er vi nået til femte film i den genoplivede serie om Far til fire.

En sjette er allerede optaget og ligger på lur til næste års efterårsferie, hvor vi kan se frem til løjer til søs.

Og serien har for længst fundet en fuldstændigt urokkelig formel, der spiller på Fars hårdnakkede mangel på selverkendelse, Onkel Anders’ verdensfjernhed, Mies snarrådighed, Lille Pers hittepåsomhed og Søs’ status som überblondine. Per? Han er der vist mest bare for at få barnetallet op på fire.

Denne gang har Far taget de fire efterhånden ikke særligt små unger, og selvfølgelig Onkel Anders, med til Sverige, hvor hans kusine Annika har en naturpark. På vejen gør de holdt på en genbrugsstation for at aflevere deres brugte køleskab. Det er så dejligt politisk korrekt det hele. I skarp modsætning til det syn, der møder dem, da de ankommer til de svenske skove. Den engang så idylliske skovsø er nemlig fyldt op med affald - ironisk nok primært køleskabe. Det viser sig hurtigt, at der ikke alene er bjørne og myg i skoven, der er i den grad også ugler i mosen i form af en flok grumme skurke, der har en klemme på søde kusine Annika.

Hvad klemmen nærmere bestemt går ud på, får vi aldrig at vide. Og det er symptomatisk for filmen, at der ikke bliver brugt tid på at samle løse ender og komme med forklaringer. Det er som om holdningen er, at det da kan være ligegyldigt, så længe der er masser af lårklaskende optrin til at distrahere - i hvert fald for dem, der på nuværende tidspunkt ikke allerede har udviklet kradsende allergi overfor Onkel Anders’ og Fars’ forudsigelige fjollerier.

Hele økoplottet er faktisk ganske forfriskende og meget pædagogisk (så husk nu at få jeres unger til at smide slikpapiret i skraldespanden, når I forlader biografen!), men det bliver serveret med så ulideligt højt løftede pegefigre, at det får tommelfingrene til at bevæge sig den anden vej. Ikke mindst fordi alle pointer bliver banket eftertrykkeligt ned i hovedet på os, at selv den mest opmærksomhedsudfordrede fireårige må forudsættes at være helt med. Som da det lykkes Mie at tage billeder af skurkene, mens de hælder køleskabe i skovsøen. Uheldigvis ser de hende, og familien må tage benene på nakken. Da de kort efter hører lyden af en firhjulstrækker runge gennem skoven, udbryder selv samme Mie - fuldstændigt overflødigt: »Det er dem. De er ude efter kameraet«. Og sådan er det hele vejen igennem.

»Far til fire - tilbage til naturen« er godmodig og harmløs familieunderholdning, og det er der jo som sådan ikke noget i vejen med, hvis bare den ikke i forsøget på at ramme den allerbredeste fællesnævner kom til at tale unødigt ned til publikum - små såvel som store. Hvor ville det være skønt, hvis ambitionerne var bare en lille bitte smule højere!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.