Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Film

Fanatismens menneskelige ansigt

Abderrahmane Sissakos modige og menneskelige film »Timbuktu« giver håb i kampen mod islamismen.

»Timbuktu«
»Timbuktu«

Der er al mulig grund til at glæde sig over, at den danske distributør Camera Film har importeret den mauretanske instruktør Abderrahmane Sissakos film »Timbuktu«, der handler om, hvordan gamle vestafrikanske kulturer i dag trues af IS og andre islamistiske militser. Mere end nogensinde er der brug for kunstnere, der kan pege på veje ud af konflikten mellem den islamiske fundamentalisme og den øvrige verden, og »Timbuktu« er en film, der er kompromisløs i sin kamp mod fanatismen, men som går uendeligt meget dybere end de hadkampagner, der hver dag sætter Facebook i pseudobrand.

Filmens titelsekvens opridser konflikten, så det skærer i hjertet. Vi ser en gruppe smukke, udskårne træfigurer, der i vestafrikanske landsbyer bruges til den stilfærdige dyrkning af forfædrereligionen. Billedet eksploderer i larm, da en maskingeværsalve splintrer de sammenstillede figurer, og det føles, som om det er mennesker af kød og blod, der falder. En islamistisk milits er kommet til den gamle ørkenby Timbuktu i Mali og tvinger befolkningen til at underkaste sig den strengest mulige sharia-lovgivning. Destruktionen af forfædrene er jihadisternes barbariske måde at rydde tavlen på.

Der må ikke spilles musik, så jihadisterne spænder hanerne og går på jagt i byens gyder, når blå melankolske afrikanske strengetoner stiger til vejrs i den natlige ørkenluft. Kvinder skal uden undtagelse tildækkes, hvilket betyder, at fiskehandlersken, trods hendes vilde protester, skal bære handsker og slør i sin fiskebod.

Man må ikke tale på gaden, og byens unge drenge må ikke spille fodbold. Men fodboldtrangen er så stor, at de improviserer en kamp, hvor der heades, passes og scores – bare uden bold. Boldspillet er noget, de lader som om, de gør, for de savner spillet så meget.

Uden for byen bor beduin-bohemen Kidane i et telt i sandbankerne med sin hustru, Satima, og sin højtelskede 12-årige datter, Toya.

Familien er i jihadistlederens fokus, men ikke af særligt fromme grunde. For hver gang Kidane tager til byen, dukker jihadistlederen op for at gøre kur til Satima. Religionen udnytter han groft til at varetage egne kødelige interesser, hvilket bliver helt tydeligt, da en disput mellem Kidane og fiskeren Amadou om drabet på én af Kidanes køer fører til, at også Kidane bliver stillet for sharia-domstolen.

Menneskelige svagheder

Hvis dette lyder som oplægget til en forbitret polemik mod jihadismen, så er det kun delvist rigtigt. Det fornemme ved Abderrahmane Sissakos film er nemlig, at den uden undtagelse skildrer alle involverede, inklusive de musik- og kulturhadende sharia-krigere, som mennesker med alle mulige menneskelige svagheder. Det gælder de unge jihadister, der skal posere foran et videokamera, samtidig med at de fremsiger deres sharia-erklæringer. Igen og igen går optagelsen til instruktørens fortrydelse i vasken, fordi de unge ikke kan lade være med at efterligne de rappere, de åbenbart stadig dyrker i hemmelighed. Nuancerne udstrækkes også til jihadisternes leder, der sniger sig til forbudte Marlboros bag sandklitterne, indtil hans chauffør gør ham opmærksom på, at alle i landsbyen sådan set er bekendt med den store leders hang til amerikansk tobak. Alt dette kunne have druknet filmen i komik, men når filmen i en chokagtig scene skildrer en stening, slår den omvendt ikke blikket ned i så meget som ét sekund.

Ved at insistere på, at fanatikere altid har en forhistorie og egne bevæggrunde og ikke bare er monstre, har Abderrahmane Sissako løftet sin film til i sig selv at være et dementi af den antikultur, som jihadisterne påtvinger befolkningen. Den vender ikke bare kinden til, men afviser umenneskeligheden med en sand ørkenkrigers stoicisme.

Hvad: »Timbuktu«.

Hvem: Instruktør: Abderrahmane Sissako.

Hvor: Grand Teatret, Biffen Nordkraft, Bo Viften, reprise Teatret og Værløse Bio.

Endnu er freden intakt hos Kidane (Ibrahim Ahmed), der slapper af i sit ørkendomicil sammen hustru, Satima (Toulou Kiki), og datteren, Toya (Layla Walet Mohamed). Billede fra »Timbuktu«.
Endnu er freden intakt hos Kidane (Ibrahim Ahmed), der slapper af i sit ørkendomicil sammen hustru, Satima (Toulou Kiki), og datteren, Toya (Layla Walet Mohamed). Billede fra »Timbuktu«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.