Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Er der er gået politik i Oscar-showet?

Sidste års racisme-kritik betyder, at søndagens Oscar-overrækkelse kan blive den mest politiske nogensinde. ”Der er gået politik i den,” siger en ekspert, der mener, at politik korrekthed kan koste Danmark en pris

Moonlight 20151023_Moonlight_D08_C1_K1_0121.tif
Moonlight 20151023_Moonlight_D08_C1_K1_0121.tif

En voldsom debat om racisme efter sidste års Oscar-overrækkelse kommer i den grad til at påvirke årets prisfest, der finder sted søndag aften. Faktisk i så høj grad, at det er politisk korrekthed og ikke kun kvalitet, der har fået flere af de nominerede film frem i feltet.

Det mener filmanmelder på TV2 Ann Lind Andersen.
»Der er helt sikkert gået politik i den.  I mine øjne er film som »Lion« og »Hidden Figures« alt for banale og sentimentale til at være Oscar-materiale, men de er sandsynligvis udvalgt, fordi der er flere farvede skuespillere på rollelisten«, siger Ann Lind Andersen, der også mener, at politisk korrekthed kan gå ud over dansk film.

»Under Sandet« var på et tidspunkt favorit til kategorien »Årets udenlandske film« sammen med tyske »Min Far Toni Erdmann«, men det er der ikke mange, der tror på mere. Når vi taler politik i Oscar, tror jeg, at den iranske film »Sælgeren« kan vinde – blandt andet fordi instruktøren har besluttet at boycotte Oscar, efter at Trump indførte indrejseforbud for iranere. Det giver filmen mere fokus«.

Christian Monggaard, der er filmanmelder på Information, er enig i, at årets Oscar er politisk præget.  Det ses blandt andet i de ni titler, der er nomineret i kategorien »Årets Film«.
»De har alle en politiske undertone, men jeg synes, at det er en ret naturlig konsekvens af, hvordan verden ser ud lige nu«, siger Christian Monggard.

Debatten om Oscars hvide slagside har eksisteret i mange år – men den eksploderede for alvor sidste år, da samtlige 20 nominerede skuespillere var hvide. Den prioritering fik flere sorte skuespillere til at boycotte uddelingen, mens hashtagget #OscarsSoWhite (Oscar er så hvid, red.) bragede ud på Twitter med kritik af filmbyens manglende mangfoldighed.
Siden er der sket ting og sager. Når Oscar-overrækkelsen finder sted søndag nat er der farvede ansigter i alle skuespillerkategorier – mest markant blandt de kvindelige biroller, hvor Viola Davis, Octavia Spencer er med til at kæmpe om statuetten.

At det er politik og ikke kun filmkunst, der afgør, hvem der vinder priserne, er dog ikke så kontroversielt for producent Signe Byrge Sørensen, der er del af Oscar akademiet, der uddeler priserne.
»Oscar har altid handlet om politik. Da »Spotlight« vandt prisen for årets film i 2016, var det også til dels, fordi den handlede om præsters overgreb på børn. Et emne, der blev skrevet meget om i pressen,« siger Signe Byrge Sørensen, der slet ikke mener, at man kan tale om fairness, når det kommer til Oscar.
»Hele systemet er jo unfair. I sidste ende handler det om penge og om PR. Begge kræfter spiller ind.  I virkeligheden synes jeg næsten, at det er et større problem, at vi, der ikke har så mange penge til markedsføring, har sværere ved at få en pris end dem med de store budgetter«.

Både Signe Byrge Sørensen og Ann Lind Andersen glæder sig i øvrigt over, at der er kommet mere fokus på mangfoldighed i filmbranchen.  Det var nemlig nødvendigt.
»Det er jo en problematik, der siver ned gennem alle filmindustriens led.  Det handler jo om at sørge for, at også castere og agenter holder roller åbne for folk, der ser anderledes ud og har en anden baggrund. At verden ikke kun består af hvide skuespillere«, siger Ann Lind Andersen.

Trods den politiske fokus tror hun stadig på, at den bedste film vil vinde søndag aften.
»Det bliver den mest politiske Oscar nogensinde. Det er jeg ikke i tvivl om. Men i sidste ende er det stadig filmkunsten, der vil vinde mest«, siger Ann Lind Andersen. Hendes personlige favoritter er i øvrigt de tre film »La La Land«, »Manchester by the Sea« og »Moonlight«. Sidstnævnte har ikke én eneste hvid skuespiller på rollelisten.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.