Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Film

Den nye Baywatch-film står ikke til at redde: »Plat, infantil, klam og kedelig«

Tv-serier er tidens guld – også når det gælder dovne idémageres oplæg til nye spillefilm. Og nu er turen altså kommet til serien »Baywatch«, der løb over alverdens skærme fra 1989 - 2001 og gjorde Pamela Anderson til superstjerne (og David Hasselhoff til knap så super stjerne.)

The Rock spiller superlivredderen Mitch i »Baywatch« - en film der til gengæld ikke står til at redde. Foto: Frank Masi/Paramount
The Rock spiller superlivredderen Mitch i »Baywatch« - en film der til gengæld ikke står til at redde. Foto: Frank Masi/Paramount

I den nye »Baywatch«- film, der mest af alt er en parodi på serieforlægget, spiller Dwayne »The Rock« Johnson superlivredderen Mitch, der kommer på kant med den nye livsredder, Zac Efrons kæphøje elitesvømmer Matt Brody, der har svært ved at indgå som en del af et hold.

Nå ja, og så er der også et sub-plot om en smuk narkosmugler, der løber ud i sandet (plottet, ikke narkosmugleren – hun får en noget mere storladen skæbne).

Man griner højlydt de første ti minutter. Over The Rocks introduktion som superhelt af en livredder, komplet med dansende delfiner og over, at samtlige medvirkende har samme navne som karaktererne i tv-serien.

Over hvor plat og overdrevet det hele er.

Og så er det, at det går op for en, at der ikke er mere. Ikke. Mere. At. Komme. Efter. Navne-joken er den bedste i filmen, der i samfulde to timer formår at være en variation af plat, infantil, klam og kedelig. Efter en time har man ganske enkelt lyst til at forlade biografen. Ikke engang livreddernes mikroskopiske badetøj og velformede mavemuskler og brystpartier kan holde opmærksomheden fanget i en film, der ganske enkelt er for plat, for kedelig, for usjov, for usexet og alt, alt for langtrukken til at være biografbilletten værd.

»Baywatch«

Instruktør: Seth Gordon. Medvirkende: Dwayne »The Rock« Johnson, Zac Efron.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.