Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
FILM

Cousteau sejler på overfladen

En biografisk film om dykkerlegenden Jacques Cousteau har været savnet. Også selv om den flotte film sine steder forsømmer at dykke særlig dybt i mennesket.

I 1970’erne kendte ethvert barn i verden Jacques Cousteau. Dykkeren fra Sydfrankrig hvis eventyr man via en amerikansk produceret tv-serie kunne følge med i over hele verden. I sine unge dage var han også pioner indenfor udvikling af dykkerudstyr og senere undervandsfotografi og film.

Filmen om Cousteau er bygget op helt traditionelt. En ældre udgave af manden (Lambert Wilson) vågner badet i sved, og tænker tilbage til 1949, da han fik øjnene op for, at det at dykke var lig med lykke. Som helt ung ville han være pilot, men mangel på armkræfter stoppede ham, og siden fandt han lykken under havet fjernt fra verdens larm. En verden der ikke var decideret uudforsket, men hvis hemmeligheder til gengæld ikke var særligt godt formidlet til det brede publikum.

Jacques Cousteau kom ikke sovende til sin succes. Hvordan finansierer man for eksempel dyre undervandsrejser? Han gjorde det via prøveboringer for olieselskaber, der til gengæld supplerede med halvanden ton brændstof, han skulle bruge hver dag for at holde sin berømte båd ”Calypso” sejlende. Verdensberømt blev Cousteau først for alvor, da han fik en kontrakt med det amerikanske tv-selskab ABC om at lave tv-serien ”The Undersea World of Jacques Cousteau”, der kørte fra 1968 til 1976. I serien lærer man om, hvad der foregår under havet, men ganske klogt blev den produceret sådan, at man som seer fik et forhold til mange af de ansatte på skibet.

På sine ældre dage – og det vil sige allerede i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne – blev Cousteau miljøforkæmper og samlede penge ind til blandt andet en sikring af, at Antarktis’ ressourcer ikke kan udnyttes før tidligst i år 2046. At filmen på dansk oversættes til ”Jacques – en mand af havet” kan undre. Der er masser af Jacques’er rundt omkring, men der er kun en Cousteau. Nu også på film. En flot film, der river en med til husbehov på grund havscenerne og den modstand Cousteau møder, men som desværre lidt for ofte undgår at dykke i dybderne, efter hvem mennesket bag varemærket Jacques Cousteau i virkeligheden var.

Hvad: Jacques – En mand af havet. Hvem: Instruktør: Jerôme Salle. Medvirkende: Lambert Wilson, Audrey Tautou, Pierre Niney. Hvor: Premiere over hele landet.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.