Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anmeldelse: Coster-Waldau skinner i »Game of Thrones«

Nikolaj Coster-Waldau har et af sine stærkeste afsnit i »Game of Thrones«, men vi venter stadig på superafsnittet, der kommer til at definere sæsonen. Advarsel: Der afsløres handling fra nyeste afsnit i anmeldelsen.

Den dobbelte mand: Nikolaj Coster-Waldau skal styre sin rolle som Jaime Lannister i TV-serien ?»Game of Thrones« mellem lys og skygge – og i nyeste afsnit er han rigtig god. PR-foto: HBO Nordic
Den dobbelte mand: Nikolaj Coster-Waldau skal styre sin rolle som Jaime Lannister i TV-serien ?»Game of Thrones« mellem lys og skygge – og i nyeste afsnit er han rigtig god. PR-foto: HBO Nordic

Jaime Lannister – spillet af danske Nikolaj Coster-Waldau – er et fremragende eksempel på, hvorfor »Game of Thrones« er blevet en af de mest populære serier på verdensplan.

Det er ikke blot, fordi den danske skuespiller ser strålende ud i sin gyldne rustning, som det ellers bliver bemærket af gidslet Edmure Tully i det udmærkede ottende afsnit af sjette sæson. Det er snarere, fordi figuren Jaime Lannister er uhyre kompleks og har gennemgået en enorm personlig udvikling i løbet af sæsonerne.

Glem ikke, at han i allerførste afsnit først bedækkede sin tvillingesøster i et tomt tårn og dernæst skubbede den sagesløse knægt Bran Stark ud af selvsamme høje bygning.

Tænk engang, at man nu – adskillige år senere – sidder og sympatiserer med denne usikre, søgende og sårede mand.

Vi så ham opbygge et umage venskab med op til Brienne of Tarth, da de begge var i fangenskab. Vi så ham miste sin højre hånd og med den hele sin status som en af rigets stærkeste riddere. I slutningen af sidste sæson gik han endelig til bekendelse over for sin datter Myrcella, før hun døde i hans arme.

Hadet af venner og fjender

I dette ottende afsnit så vi atter, hvor hadet Jaime Lannister er af både venner og særligt fjender. Den bedre person, han har kæmpet med at blive, mens vi har fulgt ham, ser andre overhovedet ikke. For dem er han manden, der stak sværdet i ryggen på sin konge. Manden, der parrer sig med sin tvilling. Manden uden ære.

Det spændende var, at han rent faktisk brugte dette uafvaskelige renommé til at få afsluttet belejringen af Riverrun. Han spillede svinet, som alle tror han er, overfor Edmure. Det er sjældent at TV-serier i det hele taget formår at folde fortællinger som Jaime Lannisters ud i løbet af deres levetid.

»Game of Thrones« er i en klasse for sig, fordi Coster-Waldaus Lannister blot er én af 10-15 personer med en kompleksitet og historie på dét niveau.

Et overraskende morsomt afsnit

Ud over Nikolaj Coster-Waldaus fantastiske portrættering af den enarmede ridder var afsnittet »No One« overraskende morsomt.

Tyrion hyggede sig med Grey Worm og Missandei. Og det er en fryd at have Sandor »The Hound« Clegane tilbage i serien. Scenen, hvor han ikke finder nok tilfredsstillelse i at få lov til at hænge to ud af tre af sine fjender, er yderst seværdig.

Det samme var en del af konklusionen på Aryas overhængende dødsdom. Den vilde jagtscene, hvor morderen The Waif til forveksling lignede og løb som T-1000 i »Terminator 2«, var action på højeste niveau.

Desværre var det lidt for Hollywood-agtigt at se en nonchalant Arya spadsere ud af Hall of the Dead i sidste scene, da hendes sår i maven timer tidligere var brudt op, og hun lå og blødte på gulvet.

På samme måde blev angrebet fra slavehandlerne mod Mereen lidt kluntet fortalt, og det var liiige belejligt nok, at Khaleesi kom hjem i samme sekund, som bomberne begyndte at ramme pyramiden. Sågar uden at nogen af generalerne blev varslet om, at en hær af drager og dothrakis var set marchere mod byen.

»Game of Thrones« er bedst, når kompleksiteten dyrkes, og producerne tager sig tid til de enkelte historier. Den er værst, når enkelte plotlinjer hastes igennem, som det var tilfældet med Mereen og til dels Arya.

Hvad: Game of Thrones. Sjette sæson, ottende afsnit: »No One«.

Hvor: HBO Nordic eller CMore

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.