Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Højsæson for bryllupper: Sådan fejrer vi kærligheden

August måned er højsæson for bryllupper. Kærligheden kan foreviges foran kirkealteret, på rådhuset eller under åben himmel. Uanset formen handler det om mest om traditioner, ritualer og tro. Få indblik i dem her, samt en række moderåd til brudekjolen af designeren Jesper Høvring.

Der er mange grunde til, at vi gifter os. Nogle gifter sig af juridiske årsager, fordi de har hus eller børn sammen og gerne vil have papirerne i orden. Andre gør det måske for at holde på ham eller hende, men det er ikke det, det handler om for os – det handler om at fejre kærligheden.

Opret abonnement på PLUS og få indblik i traditionerne og ritualerne, der følger med, når vi vælger at fejre kærligheden og gifter os. Du får desuden en række modetips til brudekjolen af den velkendte designer Jesper Høvring, der blandt andet designer kjoler for kronprinsesse Mary.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Vi fejrer kærligheden
  • Bryllupsguide: Noget gammelt, noget nyt, noget lånt og noget blåt
  • Jesper Høvring: Sådan skal brudekjolen se ud

 

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Om få uger skal Carina Callisen Dyhr gå ned ad kirkegulvet i sin lange, hvide blondekjole. Lige nu står hun i den i prøverummet hos Frederiksberg Skrædderi. Hun balancerer på en skammel, så hun ikke træder i kjolen. For endnu mangler den at blive syet til i længden. En raslende lyd høres, hver gang skrædderen rækker ned efter en ny nål i en lille blå æske. Carina betragter sig selv i det store spejl, der fylder hele væggen. Spejlet reklekterer et bredt smil.

Den 22. august skal Carina Callisen Dyhr giftes med Kenneth Thurecht Hansen i Sorgenfri Kirke. De har været kærester i 13 år, bor sammen i en lejlighed på Frederiksberg, og tanken om børn ligger ikke langt væk. Men brylluppet handler hverken om praktik eller religiøsitet.

»Nogle gifter sig af juridiske årsager, fordi de har hus eller børn sammen og gerne vil have papirerne i orden. Andre gør det måske for at holde på ham eller hende, men det er ikke det, det handler om for os – det handler om at fejre kærligheden,« siger Carina Callisen Dyhr.

Carina Dyhr på 30 år skal giftes, og derfor er hun hos Frederiksberg Skrædderi for at få tilpasset sin brudekjole, der har kostet 15.000 kr. Veninden Camilla Severin Madsen er med for at sikre, at alt går rigtigt til. Bruden Carina var selv ude at vælge kjolen hos Bride Fashion i Virum, men havde Camilla med på mobilen, så hun kunne godkende den.
Carina Dyhr på 30 år skal giftes, og derfor er hun hos Frederiksberg Skrædderi for at få tilpasset sin brudekjole, der har kostet 15.000 kr. Veninden Camilla Severin Madsen er med for at sikre, at alt går rigtigt til. Bruden Carina var selv ude at vælge kjolen hos Bride Fashion i Virum, men havde Camilla med på mobilen, så hun kunne godkende den.

Netop kærligheden er, ifølge sociolog og livsstilsekspert Emilia van Hauen, den primære grund til, at folk i dag vælger at blive gift.

»Man er ikke længere så afhængig af hinanden som førhen. Vi gifter os ikke for at få økonomisk sikring eller social status. Vi gifter os i større udstrækning af ren kærlighed. Det er ikke en strategisk alliance, det er forholdet for forholdets skyld. Ægteskabet er i dag først og fremmest en pagt baseret på lyst og kærlighed,« forklarer Emilia van Hauen.

Antallet af ægteskaber er ifølge Danmarks Statistik stigende. I 2014 blev 28.331 par gift. Det er en stigning på tre procent i forhold til året før.

Ned ad kirkegulvet

Carina og Kenneth har som langt de fleste par valgt at blive gift i kirken. Brylluppet er traditionelt og skal indeholde de ritualer, der er forbundet med et klassisk dansk bryllup. Som at faderen følger bruden op til alteret og giver hende væk, reception efter vielsen, bryllupsfest med venner og familie og bryllupsrejse dagen efter til Rom.

»Vi har valgt at holde det i kirken, fordi der bliver gjort lidt mere ud af det, og det hele virker lidt større, når man skal gå ned ad kirkegulvet i den lange, hvide kjole, og han står og venter på én – det er meget smukt,« siger Carina Callisen Dyhr.

Netop ritualer og traditioner er stadig en vigtig del af giftermålet. Emilia van Hauen forklarer, at mange bevarer dem, fordi det giver en sikkerhed i ægteskabet.

»Ritualer er ekstremt vigtige. Vi er ikke så vant til at snakke om ritualer i det moderne samfund men på trods af det, bruger vi ofte traditioner og ritualer som en form for symbolsk manifest af det, vi ønsker skal ske, og indirekte som en beskyttelse mod det, vi ikke ønsker skal ske. Vi får en følelse af, at hvis vi gør som tusinder af generationer før os, så er vi sikret mod det ’onde’. På den måde indskriver vi os i fællesskabets historie, og selv om det beviseligt ikke er en garanti mod f.eks. skilsmisser, kan man lide at tænke, at det alligevel virker på en eller anden måde,« forklarer Emilia van Hauen.

For evigt?

2014 var året, hvor flere ægteskaber blev indgået end i årene før. Men det var også året med det højeste antal skilsmisser nogensinde i Danmark. I alt blev 19.435 ægtepar skilt. Det er 23 procent flere end det gennemsnitlige antal skilsmisser de seneste 10 år. Selvom tallet er højt, bekymrer det ikke Carina Callisen Dyhr.

»Jeg ved godt, at mange ægteskaber ender i skilsmisser. Mine egne forældre er skilt, og jeg har jo set, hvor glade og lykkelige de så ud på deres bryllupsbilleder, men det er ikke noget, jeg går og bekymrer mig om. Det er selvfølgelig en stor ting at blive gift, men jeg synes ikke, det er skræmmende. Jeg ser det ikke som om, at vi så er lænkede til hinanden. For mig har vi været ’gift af sind’ længe. Det at få børn sammen er endnu større og mere overvældende, synes jeg. Det forpligter på en helt anden måde,« siger Carina Callisen Dyhr.

Ikke nødvendigsvis for livet

At ægteskabet ikke ses som bindende, er ifølge Emilia van Hauen meget normalt især hos den yngre del af befolkningen, hvor skilsmisseprocenten ifølge Danmarks Statistik er dobbelt så høj som hos resten af befolkningen. Statistikken viser også, at knap halvdelen af skilsmisserne sker i ægteskaber, der har varet mindre end 10 år.

»I dag tænker man ikke, at ægteskabet nødvendigvis skal holde hele livet. Vi mener det, når vi siger ja til at være sammen til døden, os skiller, men vi føler os ikke forpligtiget til at holde det. Vi lever i et samfund, hvor vi ikke er afhængige af hinanden. Det betyder, at hvis man er utro, så er man ikke bange for at miste alt, som man var tidligere. Vi har en anden valgfrihed og en mere praktisk tilgang til ægteskabet. Hvis man føler, at man har gjort alt, hvad man kunne, men det ikke fungerer, så siger man stop og tror på, at man finder lykken et andet sted«, siger Emilia van Hauen og fortsætter:

»Vi har ikke en forestilling om, at der kun er én person, der kan gøre os lykkelige, og at kærligheden kun rammer én gang. Men det betyder ikke, at vi ikke tror på idéen om ægteskabet. Vi bliver ved med at gifte os og tro på kærligheden,« forklarer Emilia van Hauen.

Carina Callisen Dyhr træder ned af skamlen. Kjolen passer i længden. Hun kigger i spejlet – smilet på hendes ansigt er lige varmt. Det her handler om kærlighed.

 

BRYLLUPSGUIDE: Noget gammelt, noget nyt, noget lånt og noget blåt

Traditionen med ’noget gammelt’, ’noget nyt’, ’noget lånt’ og ’noget blåt’ stammer fra England. ’Noget gammelt’ viser, at man ikke glemmer sit gamle liv, men tage det gode med over i det nye. ’Noget nyt’ at bruden åbner en ny epoke i sit liv. ’Noget lånt’ repræsenterer brudens status i den nye familie og skal helst stamme fra en lykkeligt gift kvinde, ellers kan det bringe ulykke. ’Noget blåt’ beskytter mod utroskab, da blå er troskabens farve. Men hvad med alle de andre traditioner:

Kjolen
I middelalderen var brudekjolen rød, for man troede, at den røde farve holdt onde onder væk og gav en god begyndelse på det nye liv. I 1800-tallet blev den røde kjole skiftet ud med en sort. Kjolen skulle holde hele livet og bruges til alle fremtidige fester, derfor var den mest praktisk i sort. Den hvide brudekjole blev vist første gang, da dronning Victoria af England giftede sig med prins Albert i 1850. Meget utraditionelt valgte hun en hvid brudekjole, og skabte en helt ny mode for overklassens brude. Den upraktiske hvide kjole, som nemt kunne blive ødelagt og derfor ikke kunne bruges resten af livet, osede af velstand og overskud.

Sløret
Er et symbol på renhed og uskyld. Men oprindeligt var det kun ikke-jomfruelige kvinder, der bar slør. Hvis en jomfru skulle giftes, havde hun udækket, udslået hår pyntet med en krans af blomster.

Vi klipper i sløret for at sikre bruden lykke. Jo mere sløret bliver ødelagt, jo mere lykke vil hun få i sit ægteskab. For gæsterne gælder det om at få et stykke af sløret med hjem, for det bringer held.

Buketten
Brudebuketten stammer fra den brystbuket, som gommen bar i 1700-tallets Frankrig. I dag skal bruden kaste buketten ud blandt festens ugifte piger. Ifølge overtroen vil den pige, der griber den, blive den næste i rækken, som bliver gift. Bruden kan dog også beholde buketten som et minde, men sætter hun den i vand, bliver ægteskabet kort.

Faderen
Når brudens far følger sin datter op ad kirkegulvet til gommen, symboliserer det, at bruden går fra at være sin fars datter til at blive sin mands hustru.

Ringene
Allerede i 1300-tallet begyndte man i Norden at udveksle ringe som tegn på, at der var indgået en aftale mellem to mennesker. Det er normalt at udveksle ringe ved både forlovelse og vielse. Der er uenighed om, hvorvidt vielsesring skal sidde på venstre eller højre hånd. Nogle mener, at der løber en åre direkte fra hjertet og ned til venstre ringfinger. Mens andre mener, at ringen skal sidde på højre hånd, som man afgiver sit troskabsløfte med. I dag bærer de fleste ringen på højre hånd.

Ris
Når man kaster ris efter parret, er det et symbol på nyt liv. Skikken stammer fra det gamle Rom. I dag kastes også fuglefrø, rosenblade eller sæbebobler.

Kys
Det er mest for morskabs skyld, at gæsterne under middagen slår bestikket mod tallerkenerne for at få brudeparret op på stolene og kysse hinanden. En anden regel er, at gæsterne skal kysse bruden eller brudgommen, når modparten forlader selskabet. Begge er nye traditioner fra 1970erne med det formål at drille de nygifte.

Sokker
Efter brudevalsen overmander de mandlige gæster gommen og klipper spidsen af hans sokker. Traditionen er flere hundrede år gammel og skal forhindre brudgommen i at gøre tilnærmelser til andre kvinder. Har han huller på sokkerne, er han nemlig ikke et godt parti for andre.

Bryllupskage
Brud og gom skal sammen skære det første stykke af bryllupskagen, ellers vil hun efter gammel overtro blive barnløs. Det betyder ulykke for både par og gæster, hvis ikke alle gæster får et stykke af kagen.

Dørtærskler
Ifølge gammel skik fra Rom skulle brudgommen bære bruden over dørtærsklen til deres nye hjem for at vise, at det var ufrivilligt, at hun mistede sin mødom. Herhjemme har traditionen en anden betydning. Dørtærskler symboliserer overgange, og bruden skal bæres over for at undgå at falde ned i underverdenen.

Morgengaven
Gives dagen efter brylluppet. Tidligere var det kun bruden, der fik morgengave, men i dag får gommen også en. Tidligere var det en aftalt pengesum, som skulle sikre kvinden, hvis hun forblev barnløs i ægteskabet, og derfor mistede retten til at arve sin mand.

 

Kilde: Bryllupsklar.dk, folkekirken.dk, bryllupsbusiness.dk, histori-online.dk, religion.dk

Jesper Høvring: Sådan skal brudekjolen se ud

Designer Jesper Høvring .
Designer Jesper Høvring .

Selvom brudekjolen – ifølge Jesper Høvring – ikke er bundet af mode, er der alligevel nye tendenser.

Når en brud køber sin kjole, er det sjældent moden, der dikterer valget, forklarer designer Jesper Høvring. Det er derimod brudens krop, der afgør, hvilken model hun vælger. Man kan ikke sige, at brudekjolen følger moden, men der er tendenser som skifter. Jesper Høvring guider til brudemoden anno 2015.

»De fleste køber en kjole, de får syet til hos en skrædder, eller de får den syet efter eget ønske helt fra bunden. Det er ikke kjolen, man skal spare på. Netop den betyder ALT for bruden,« siger han.

»Efter frieriet og datoen er det kjolen, hun tænker på. Det første spørgsmål, en kommende brud får, er ofte: ’Hvordan skal kjolen se ud?’. Kjolen betyder meget og skal se godt ud fra alle vinkler, for der bliver taget mellem 2.000-4.000 billeder på bryllupsdagen.«

Slør
Flere og flere vælger sløret fra, fordi de synes, det bliver for meget. Men det er jo hele meningen med begivenheden – at det skal være lidt for meget. Den fantastiske kjole – som ingen må se, før bruden træder ind ad kirkedøren, og alles øjne rettes mod hende – den skal være overvældende. Personligt synes jeg, at sløret mangler, hvis det ikke er der. Det er lidt som med brudebuketten. Den har ikke nogen funktion, men det er ikke det samme uden.

Farve
Vælg altid en knækket hvid. For nogle år tilbage var farven ofte cappuccino eller cremefarvet. Nu er det helt klart den lyse, knækkede hvide, måske med en anelse rosa i, der sælges mest af. De knækkede hvide nuancer fungerer bare bedst til lys skandinavisk hud. Hvis kjolen er helt hvid, kommer den hurtigt til at se lidt syntetisk ud. Vi sælger også få kjoler i farver. Oftest til brude, der er lidt ældre og måske skal giftes for anden gang, eller hvis brylluppet skal holdes udenfor.

Talje
Tidligere havde de fleste brudekjoler indbygget korset, men de seneste år har vi taget flere af dem ud. Folk træner og spiser sundt som aldrig før, så der er ikke længere det samme behov for dem.

Volumen
Nu ser vi mange kjoler med masser af volume og længde. Brudekjolerne skal være større end tidligere og helst gulvlange med lidt slæb.

Ærmer
Flere vil gerne have lange ærmer, men det kan være svært at løfte armene, da kjolen ofte sidder meget tæt. Derfor er det mest praktisk at vælge en uden ærmer eller med bare lidt ærme.

Materiale
I disse år ser vi rigtig mange blonder, men også masser af perler – det skal se luksuriøst ud. Materialerne skal være lettere og mere svævende end tidligere, og må på ingen måde være tunge.

Strømpebåndet
Er fjollet, og har ikke nogen funktion. Engang holdt det strømperne oppe, i dag er det som regel bare en billig blonde, der kan ses igennem de lette kjoler. I stedet for strømpebåndet syer vi altid en lille mønt og en blå sløjfe ind i vores kjoler. Som symbol på rigdom og at den førstefødte bliver en dreng.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.