Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Antallet af 'dumpede' husdyr i sommerferien er fordoblet: Sådan får både du og dit kæledyr en god ferie

Dyrenes Værn, hvor danskerne parkerer deres kæledyr, når de ikke længere gider have dem.
Dyrenes Værn, hvor danskerne parkerer deres kæledyr, når de ikke længere gider have dem.

Kæledyr, sommer og rejser kan være en god kombination, hvis man planlægger i god tid og sætter dyrets behov i første række

Ungernes sommerferie står for døren, de lange, lyse aftener melder sin ankomst og sydens sol trækker. Og i baggrunden afventer familiens gnaver eller den logrende firbenede ven, hvad der mon skal ske med dem.

Ferier og rejser kan virke som en udfordring, hvis man er en af de ca. 880.000 danske familier, som har et kæledyr. For hvad er den rigtige løsning for mennesker og dyr om sommeren?

Sidste år modtog Dyrenes Beskyttelse 3.509 henvendelser om dyr, der var blevet ‘dumpet’ - en stigning på 48 pct. i forhold til 2014. Det vil sige kæledyr, der efterlades i naturen eller hos privatpersoner, fordi ejerne ikke ønsker dem mere. Værst står det til om sommeren, hvor der hvert år typisk sker en fordobling af dyr på Dyrenes Beskyttelses otte internater i juli, august og september.

Men man behøver ikke at vælge sit kæledyr fra, fordi der står sommerferie i kalenderen. Med den rette planlægning i god tid, kan man undgå at stå i den situation.

LOG IND PÅ B PLUS og læs meget mere om hvordan du skal forholde dig til dit kæledyr, når sommeren banker på døren. Er du en af de mange, som elsker at have husdyr året rundt, men ikke ved, hvad du skal stille op, når ungerne plager om at rejse væk i ferien og sydens sol lokker? Her er den store kæledyrs-guide til sommeren og andre feriedage året rundt ...

Det får du:

  • Artikel: Ferie med de firbenede
  • Fakta: Så mange danske familier har disse kæledyr
  • GUIDE: Hundens sommer-ABC
  • Vigtig info: Pas på den varme bil!
  • Fakta om dit kæledyr i sommerferien - sådan skal du gøre:
    • Førstehjælp til dyr
    • Tjek om din hund er egnet til hundepension
    • At rejse med dyr
    • Skal jeg aflive min hund?
    • Er mit kæledyr utilpas?
    • Hvem kan passe min fugl, gnaver eller ilder?

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Kæledyr, sommer og rejser kan være en god kombination, hvis man planlægger i god tid og sætter dyrets behov i første række

Ungernes sommerferie står for døren, de lange, lyse aftener melder sin ankomst og sydens sol trækker. Og i baggrunden afventer familiens gnaver eller den logrende firbenede ven, hvad der mon skal ske med dem.

Ferier og rejser kan virke som en udfordring, hvis man er en af de ca. 880.000 danske familier, som har et kæledyr. For hvad er den rigtige løsning for mennesker og dyr om sommeren?

Sidste år modtog Dyrenes Beskyttelse 3.509 henvendelser om dyr, der var blevet ‘dumpet’ - en stigning på 48 pct. i forhold til 2014. Det vil sige kæledyr, der efterlades i naturen eller hos privatpersoner, fordi ejerne ikke ønsker dem mere. Værst står det til om sommeren, hvor der hvert år typisk sker en fordobling af dyr på Dyrenes Beskyttelses otte internater i juli, august og september.

Men man behøver ikke at vælge sit kæledyr fra, fordi der står sommerferie i kalenderen. Med den rette planlægning i god tid, kan man undgå at stå i den situation.

Ifølge Carsten Jensen, dyrlæge og formand for Den Danske Dyrlægeforening, har mange kæledyr det faktisk bedre med at blive passet “hjemme” i trygge rammer. Enten af venner og familie eller af professionelle.

»Er hunden ikke god til at blive passet, så smid den på pension. Lad det være en del af feriebudgettet, og så nyd din ferie i stedet,« siger han og tilføjer, at hunden dog er det kæledyr, som oftest er bedst at tage med på ferie.

»Tager man sin kanariefugl med og placerer den et sted, hvor den bliver helt vildt stresset, dur det ikke. Så er det bedre at få den passet. Ligesom katte er egnet til at være på deres hjemsted, og derfor kan det være en god ide at sende dem på pension og selv tage på ferie,« siger Carsten Jensen.

Vælger du alligevel at tage dit kæledyr med på ferie, skal du tænke overi, hvorfor du tager dyret med. Er det ikke til glæde for både dyr og ejer, bør du i stedet lade det blive hjemme. Du bør dog nok overveje dyrets velbefindende på ferien, mener dyrlæge Carsten Jensen.

»Man skal selvfølgelig være klar over, at der er mulighed for skader i fremmede omgivelser. At de træder på noget spidst, river sig på noget skarpt – en torn eller glasskår – eller kommer op og slås med andre hunde. Og så er der nogle, der løber væk, og som ikke kan finde hjem igen,« siger dyrlægen.

Og så er der de ’kendte’ farer som flåter, lopper og hugorme på den jyske vestkyst. Giv en forebyggende behandling og søg dyrlæge, hvis dyret reagerer underligt på bid eller stik, lyder rådet. Dog fraråder dyrlægen, at man tager sin hund med til lande, hvor der er rabies, altså hundegalskab. Hunden skal vaccineres inden afgang, men det er stadig ikke en god idé at udsætte hunden for risikoen, mener Carsten Jensen.

»Hvis du tager dyr med ud, er der større chance for, at de møder noget, det ikke er vant til hjemmefra. Og der skal man vurdere, om det er en god idé, eller dyreter bedre tjent med at blive hjemme,« siger han.

Generelt lyder rådet, at man skal lade alle andre dyr end hunde blive hjemme, med mindre man i sommerhus eller flytter ind på den lokale campingplads hele sommeren. Nogle tager også heste med på rideferier, men der skal man også være opmærksom på smitterisiko og f.eks. sikre sig, at de er influenzavaccineret.

Som hunde- eller kæledyrsejer kan det være svært at være ekspert i det hele på én gang. Derfor har BT samlet gode sommer- og rejseråd, som kan hjælpe dig lidt på vej. God sommer!

GUIDE: Hundens sommer-ABC

A

  • Alger: Blågrønne kan være farlige og give forgiftning ved kontakt eller gennem drikkevand.
  • Asfalt: Poterne slides mere om sommeren og kan blive forbrændt i de varmeste timer på dagen.
  • Alene hjemme: Efter ugers ferie skal man igen tilvænner hunden at være alene. Start med ½ -1 time dagligt.

B

  • Borrelia: Bakterier, som bliver overført ved skovflåt-bid. Typen i Danmark giver forstyrrelser i nervesystemet.
  • Båd: Husk redningsvest, og på åbent hav skal hunden fastspændes. Husk også ferskvand og skygge.

C

  • Cykelferie: Hunde skal løbe i en blød rabat for at skåne poterne. Mange mindre hunde sidder gerne i cykelkurv.
  • Camping: Er hunde velkomne på campingpladsen? Der er forskellige regler fra sted til sted.

D

  • Drukne: Sørg for at indhegne poolen. Hunde, der falder i, kan gå i panik – og drukne. Gælder især hvalpe.
  • Dyreliv: Respektér ’hund i snor’ i områder med fugle- og dyrevildt. Hunde kan skræmme eller skade vildtet.

E

  • El-hegn: Pas på, at hunden ikke kommer for tæt på elektriske dyrehegn. Hunden kan gå i panik og løbe væk.

F

  • Feriehuse: Tidligere lejere kan have haft loppeinficerede dyr med. Brug forebyggende behandling inden ferien.
  • Flåt: I Danmark findes ca. 20 arter af flåter, skovflåten mest hyppig. Brug forebyggende behandling.
  • Fly: Bestil plads i god tid. Der må maks. være 3 levende dyr i kabinen og 3 levende dyr i lasten pr. fly.

G

  • Glasskår: Pas på skarpe genstande og glasskår i skov og på strand. Tjek hundens trædepuder efter gåtur.

H

  • Hedeslag: Symptomer er f.eks. forvirring, svimmelhed, besvimelse, bevidstløshed og i værste fald kramper.
  • Hoteller: Orienter dig i hotellets hundepolitik, og respekter de gældende regler. Vis hensyn til andre gæster.
  • Hugormebid: Risikoen er størst ved den jyske vestkyst. Efter et bid kan hunden udvikle anafylaktisk chok.
  • Hundepension: Besøg altid pensionen, før du beslutter dig. Gode steder er eftertragtede, så bestil i god tid.
  • Hundeposer: Vis hensyn! Medbring altid hundeposer, uanset hvor du færdes, og brug dem.

I

  • ID-mærkning: Er lovpligtig. Hunden skal være tatoveret eller chip-mærket og bære hundeskilt.

J

  • Jordspyd: Så man kan binde hunden. Sørg for, at hunden kan søge i skygge og har adgang til frisk vand.

K

  • Karantæne: Norge, Sverige og Storbritannien åbne for levende dyr. Kontakt din dyrlæge for info.
  • Køresyge: Oftest ved bilkørsel, sjældnere i tog. Især hos hvalpe. Skyldes ofre angst, og skal "behandles" med træning snarere end medicin.

L

  • Lopper: Sørg forebyggende loppebehandling. Andre hundes status kan være ukendt, så risiko for smitte er stor.

M

  • Motion: Hunden har det bedst i de køligere morgen- og aftentimer. Husk rigeligt med vand til hund og ejer.

N

  • Nødhjælp: Glem ikke en førstehjælpskasse, som dyrlægen kan sammensætte. Husk nummeret til nærmeste dyrlæge.

P

  • Pollenallergi: Allergiske reaktioner. Det kan være pollen, husstøvmider, skæl eller skimmelsvampe.

R

  • Rejse: Der findes særskilte regler, alt efter om du rejser med bil, fly eller tog. Undersøg muligheder i god tid.

S

  • Solcreme: I stærk sol kan det være nødvendig at behandle meget lyse hunde, især næseryg og øjenparti er udsatte.
  • Sikkerhedssele: Brug specialsele, som kan købes i dyrehandlere og monteres på sikkerhedsselerne i bilen.
  • Strand: Husk at medbringe ferskvand og en parasol til hunden, så den har mulighed for skygge.
  • Svømmehale: Hunden styrer med halen, og svømmehale er en overanstrengelse af halens muskulaturer efter badning i bølger.

T

  • Tog: Mindre hunde i en taske er gratis med DSB. En større hund kræver pladsbillet og børnebillet.
  • Told: Ved ankomst til nogle lande selv skal gøre tolderne opmærksomme på, at man har levende dyr med.
  • Træning: Brug ferietid på at komme i gang med den spændende indlæringsmetode "klikkertræning".

U

  • Udlandsrejser: Tjek vaccinationskrav, karantæneophold, sundhedscertifikat m.m. Få info hos dyrlægen.

V

  • Vaccinationer: Spørg din dyrlæge til råds, og læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
  • Vindue: Hunde skal ikke have hovedet ud af bilen under kørsel. Det irriterer øjnene og øger risiko for fremmedlegemer, som kan give alvorlige skader.

W

  • Water-well: Er en "skvulpe-sikker" vandskål, der sikrer, at hunden har adgang til vand, mens du kører.

Kilde: Lise Lotte Christensen, adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub

Det skal du være opmærksom

Førstehjælp til dyr

  • Husk: Dyr kan blive aggressive, når de oplever smerte og bliver bange. Stik derfor ikke fingrene ind i munden på et tilskadekommen dyr, det kan finde på at bide.
  • Hold dyret i ro, og berolig det
  • Brug rolige bevægelser, vær ikke hårdhændet
  • Sørg for frie luftveje
  • Stop blødninger med bomuldsbandager – ikke elastikker eller gummibånd
  • Kontakt dyrlægen telefonisk, og lad vedkommende vurdere dyrets situation
  • Forsøg aldrig selv at aflive et dyr – det kan gøre mere skade end gavn og forvolde smerte

Kilde: Netdyredoktor           

Tjek om din hund er egnet til hundepension:

  1. Er den sund og rask? Medicin og ting, der skal administreres kan gøre det sværere at sende den på hundepension.
  2. Har den god spiselyst? En småtspisende hund, som nærmest har spisevægring ved det mindste smule stress, kan få en fæl oplevelse ved at komme på hundepension.
  3. Er den glad for fremmede mennesker?
  4. Er den glad for fremmede hunde?
  5. Er den generelt nysgerrig og frimodig?

Jo flere kryds, man kan sætte, jo bedre egner hunden sig til pension. Generelt kan sociale, venlige og imødekommende hunde(racer) være mere pensionsegnede, men det kommer meget an på den enkelte hund. Pensioner findes i store, små, eksklusive og racespecialiserede. Undersøg forskellige muligheder i god tid, hvad der passer bedst til din hund.

Et godt tip: Overvej at tilkøbe aktiviteter. Men skip leverpostejen og sats i stedet på de godt oplevelser. F.eks. gåture, leg i hundefold, cykeltur, svømmehalstur, ekstra menneskekontakt en halv time om dagen. Det gør det til et mere tåleligt ophold for hunden.

Kilde: Lise Lotte Christensen, adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub

At rejse med dyr:

  • Man skal tage udgangspunkt i dyrets trivsel. Kan de være trygge på ferien? Er de vant til at komme med forskellige steder hen? Eller er de bedre tjent med at blive hjemme eller komme på pension?
  • Tager man sin kanariefugl med og placerer den et sted, hvor den bliver vildt stresset, dur det ikke. Og de fleste katte egner sig bedst til at være hjemme, og derfor kan det være en god ide at sende den på pension. Hundene er mere sociale og er stærkt knyttet til ejeren. De elsker at være sammen med ejeren i endnu flere timer end til daglig.
  • Det er en god ting at tage kæledyr med på ferie, hvis man sætter deres behov først. Og laver omgivelser som er hjemlige og trygge. Sørg for det rette klima og god kost, hvis de skal med på ferien.
  • Tjek Fødevarestyrelsens hjemmeside for regler omkring dyr i udlandet, og forhør dig i god tid hos din dyrlæge, hvis du har rejseplaner.

Kilde: Lise Lotte Christensen, adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub, og dyrlæge Carsten Jensen

Skal jeg aflive min hund?

Det er hørt, at folk afliver deres dyr, når ferien står for døren. Man skal huske, når man anskaffer sig en hund, at det er en livsstil, ligesom når man vælger at få børn. Efter seks timer skal man hjem og se til hunden, og den skal ud. Man træffer et valg, som er på den lange bane. Og dertil hører, at man skal man gennemtænkt, hvad man gør ifm. ferier og rejser.

Et tip fra eksperten: Overvej efterlysning af hundepasser i det lokale supermarked, eller få dig et netværk af hundeejere, du kan trække på. Det er også en mulighed at søge studerende, som vil komme og bo med hunden, mens du er væk. På den måde kan de også tjene nogle penge, mens hunden opretholder sin dagligdag. Prøv evt. med en enkelt weekend før ferien.

Kilde: Lise Lotte Christensen, adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub

Er mit kæledyr utilpas?

  • De kan vise frygt og trække sig ind sig selv, eller gemme sig i et hjørne. Så er der noget, som ikke stemmer. Katten kan have fået bank af nabokatten, og hunden er måske bange for den hidsige terrier nede på hjørnet. Og dyr reagerer også på lugte fra tidligere/andre dyr.
  • Første tegn er ofte, at de holder op med at spise. Eller spiser for lidt.
  • Husk at være opmærksom på dyret. Brug din sunde fornuft. Vurder ud fra dit kendskab til dyret, om det handler om varme, eller om det er ved at blive syg. Spiser det ikke, fordi det er for varmt, så sørg for at køle det ned. Man skal ikke gå de lange ture midt på dagen, de hører til morgen og aften.
  • Kaniner og gnavere ligger fladt og puster som en hund. De ligger sig også helt fremme i buret for at få ekstra luft. De ligner os andre, når vi har det varmt.

Alt i alt: Fokuser på dyrets almen tilstand. Virker den glad, interesseret eller bare ’puha, jeg vil bare hjem’? Hold øje med dem i nye, fremmede omgivelser. Og kontakt dyrlægen, hvis du er i tvivl om tilstanden.

Kilde: Dyrlæge Carsten Jensen

Hvem kan passe min fugl, gnaver eller ilder?

Ligesom i USA bliver det mere og mere populært med ‘dyresittere’. Der findes hjemmesider med tilbud fra privatpersoner, og så findes der deciderede pensioner for papegøjer, skildpadder, krybdyr, ildere, småfugle og kaniner. Som med hunde gælder det dog om at undersøge mulighederne i god tid og besøge stedet inden, så du er sikker på, at det er et sted for dit kæledyr.

F.eks. tilbyder Dyreværnet feriepasning af katte og hunde, nogle dyrehandlere tilbyder pasning til de mindre dyr og så findes der privatpersoner, som tilbyder pasning - både hjemme hos dem selv og i dyrets eget hjem.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.