Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nekrolog

Spionen vi elskede

Det kan godt være, Sean Connery var den første, og at Daniel Craig er den mest realistiske. Men Roger Moore var den bedste, hvis man spørger mange filmfans. Nu er Sir Roger Moore er død, 89 år gammel.

Med Roger Moore som Bond fik de berømte agentfilm en lettere, komediepræget pg ironisk tone. Det var bare noget, han legede.
Med Roger Moore som Bond fik de berømte agentfilm en lettere, komediepræget pg ironisk tone. Det var bare noget, han legede.

Det er meget muligt, Sean Connery af mange opfattes som den ”rigtige” James Bond. Den første, den eneste. De, der sværger til den skotske stjerne som deres James Bond, fremhæver hans maskulint martrede, sammenbidte alvor. Og det kan godt være, det seneste skud på stammen, den mindst ligeså kæbestramme, pandrynkede Daniel Craig, tilfører den berømte rolle nye, mørkt-psykologiske undertoner.

Roger Moore, som overtog verdens mest berømte filmrolle i 1973 og spillede den frem til 1985, blev af kritikere opfattet som for meget af en letvejende flødebolle, der fyrede smarte replikker af med et skævt smil og et løftet øjenbryn. Slet ikke i nærheden af James Bond-forfatteren Ian Flemings forlæg. Som Washington Posts filmkritiker Jason Horowitz skrev om Moores fremstilling af agenten med licens til at dræbe, så virkede det, som om James Bond i Roger Moores hænder var noget mere interesseret i at lægge pigerne ned og i de mange gadgets, han var udstyret med, end i selve det arbejde, han skulle passe.

»Moore virkede som om, han vidste, at det at prøve at kontrollere missionen var nyttesløst. Man måtte bare følge med og smile«.

Med Roger Moore som Bond fik de berømte agentfilm en lettere, komediepræget og ironisk tone. Det var bare noget, han legede. Men for os, der voksede op i 1970erne og 1980erne var Moore den ”rigtige” Bond, topmålet af elegance, angelsaksisk høflighed og velturnerede oneliners.

Gentagne gange er Roger Moore faktisk blevet valgt som den mest populære James Bond i afstemninger, bl.a. afholdt af det amerikanske filmakademi.

Rollen havde han allerede øvet sig på på fjernsynsskærmen med 118 episoder af agent-serien ”Helgenen” (1962-69), hvor rollen som den elegante gentlamantyv Simon Templar gjorde ham til en international stjerne, og naturligvis med ”De uheldige helte”, hvor Roger Moore kørte rundt i sportsvogn iført kørehandsker, blazer og charmeklud som den aristokratiske playboy-detektiv Brett Sinclar vis a vis amerikanske Tony Curtis mere plebejeriske millionær Danny Wilde. På det tidspunkt modtog Moore en mio. pund for at spille rollen, hvilket gjorde ham til verdens bedste betalte TV-skuespiller. Om det var det, der gjorde, at de to stjerner tilsyneladende kom dårligt ud af det med hinanden, melder historien ikke meget om.

At Moore faktisk var en glimrende skuespiller, skal man ikke tage fejl af.Han var uddannet ved Royal Academy of Dramatic Arts, Storbritanniens førende skuespillerskole. Eller næsten. Politimandens søn fra Stockwell, London, nåede at gennemføre et halvt år af uddannelsen, men sprang så fra for at springe soldat i Tyskland og siden forsøge sig med mindre roller på film. På teaterskolen gik han i øvrigt i klasse med Lois Maxwell, der spillede sekretæren Miss Monepenny, som ubesværet overførte sin forelskelse i Sean Connery til Roger Moore på filmlærredet.

Den kønne unge mands karriere gik trægt i begyndelsen med ubetydelige roller i ubetydelige film, selv om det amerikanske filmselskab MGM faktisk gav ham en kontrakt i midten af 1950erne, men droppede ham igen efter en række fejslagne roller. Moores vej til rollen som filmstjerne skulle gå via den mindre skærm, som efterhånden var rykket ind i dagligstuerne.

Allerede i 1966, da Sean Connery annoncerede, at han ville slutte som Bond, havde Moore en ide om, at han kunne få tilbudt rollen, men han sad fast i sine forpligtelser på TV. Og først skulle man lige rundt om misforståelsen George Lazenby. Tilbudet fik Moore så i 1972, men han måtte både gå ned i vægt og klippe sit hår for at blive accepteret af producenterne. Første film i rækken var ”Live and Let Die”.

Sideløbende med agent-serien medvirkede han også i andre film som f.eks. krigsfilmen ”De vilde gæs” og den fjollede benzinkomedie ”Ud og køre med de skøre”, men for det store biografpublikum forblev han James Bond.

Efter Bond-filmene indstillede Moore omtrent sin karriere, selv om han sporadisk dukkede op i mindre roller for sjovs skyld. I stedet gjorde han et stort stykke arbejde som ambassadør for UNICEF.

Det var filmstjernekollegaen Audrey Hepburn, der fik ham indrulleret i den godgørende børnehjælps-organisation som goodwill-ambassadør fra 1991.

»Vi ved, at vores egen kærlighed og beundring vil blive forstørret mange gange verden over af mennesker, som kendte ham for hans film, tv-shows og hans lidenskabelige arbejde for UNICEF, som han selv betragtede som sin største bedrift,« hedder det i en pressemeddelelse, udsendt i forbindelse med dødsfaldet af hans tre børn.

Det var først og fremmest hans godgørende arebejde, som i 2003 fik dronning Elizabeth til at gøre ham til Sir Roger Moore. En anden sag, som optog ham glødende, var kampen mod gåseleverpostej, som han faktisk fik fjernet fra stormagasinet Selfridges kølediske.

Danmark havde Roger Moore et ganske nært forhold til gennem ægteskabet med dansk-svenske societyskønhed Kiki Tolstrup, som han efterlader sig og som var hans fjerde hustru. Han besøgte jævnligt Danmark, var vild med ”Matador”, var en af de mest omtalte og fotograferede gæster ved kronprins Frederiks bryllup med Mary Donaldson, senere prins Joachims med Marie Cavalier, og tilmed en af de mange H.C. Andersen- ambassadører i forbindelse med jubilæumsfejringen i 2005. I parentes bemærket mødte denne nekrologs forfatter ham i Oslo ved den lejlighed.

Han var som man forventede det: levenede, interesseret, charmerende, vittig og afslappet.

Sir Roger Moore døde i Schweitz, efter ”en kort, men modig kamp med kræft”, som det hed på stjernens sociale medier. Han havde boet i skattely i alpelandet siden 1978. Han vil blive stedt til hvile ved en privat ceremoni i Monaco.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.