Dødsfald

Renæssancemanden

Nationaløkonomen, kammerherre, professor emeritus, dr.polit., Hector Estrup, er død, 82 år gammel.

Hector Estrup var den ældste af tre begavede sønner fra en familie med dybe rødder i dansk politik, kultur og landbrug.

Han blev uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet (1960), hvor han hurtigt blev ansat som forsker.På et tidspunkt, hvor få forskere rejste ud, tilbragte han perioder ved først det europæiske institut i Torino og siden ved Massachusetts Institute of Technology.

Forskningskarriereren kronedes med professorater ved først Handelshøjskolen i København og siden ved Nationaløkonomi på Københavns Universitet (1974-2003), hvorfra han også blev dr.polit.

Han var en af de relativt få danske økonomer, der blev indvalgt som medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, og han havde tillidsposter i bl.a. Nationaløkonomisk Forening, BRF Fonden og Foreningen af Skov- og Landejendomsbesiddere.

I de tidlige år stod den faglige interesse på forskning i indkomstdannelse og traditionel makroøkonomi, men i de sidste mange årtier var fokus først og fremmest på økonomisk idéhistorie, herunder de videnskabsteoretiske, begrebsmæssige og moralfilosofiske aspekter af økonomifaget. Det er næppe forkert at sige, at Estrup — i en tidsalder hvor faget blev domineret først af studentermarxismen og siden matematiske metoder — var den største danske autoritet inden for økonomisk tænknings historie.

Det blev bl.a. til en meget anvendt undervisningsbog om økonomisk tænkning gennem tiden (1991), en bog om David Ricardo (2002) og en lang række bidrag til Den Store Danske Encyklopædi. Særligt rødderne i 1700- og 1800-tallets oplysnings­filosofi og politiske tænkning optog ham meget.

Kunne bidrage på mange felter

Derved er vi ved den anden side af Hector Estrup, som var så tæt, som man i dagens Danmark kan komme på et renæssancemenneske.

Bag et oftest lidt stille og reserveret ydre gemte der sig — udover en lynende intelligens og en encyklopædisk viden — et selskabeligt og farverigt menneske, der altid kunne bidrage interessant til en hvilken som helst konversation. Han bevægede sig uden anstrengelse mellem kunst, filosofi, naturvidenskab, litteratur og aktuel økonomi, gerne krydret med en god anekdote.

Som oldebarn af »konseilspræsidenten« — som J.B.S. Estrup konsekvent hedder i familien — havde Hector Estrup altid politik og samfundsdebat inde på radaren, men også på behørig afstand.

Han formåede altid — både skriftligt og verbalt, som professor eller privatperson — at skære ind til sagernes kerne og forene viden, solide principper og mangel på dogmatisme.

Estrup overtog i 1967 et af familiens godser, den borglignende renæssanceherregård Skaføgaard. Sammen med hustruen, Irene Vøgg, forvandlede de stedet fra en næsten tom skal til ikke blot et velholdt hjem, men også et sprudlende centrum for selskabelighed, kunst og kultur, som en mangfoldig vennekreds altid har set frem til at besøge.

Det hører også med til billedet, at Estrup var en gentleman af den gamle skole. Han var bevidst om sin familiemæssige baggrund og den ballast, han havde fået med derfra, men også om det medfølgende ansvar. Han var beskeden, uprætentiøs og usnobbet, og det var ikke fra ham, man hørte om, hvor nær en ven han var af regentparret, eller hvilke højere cirkler han færdedes hjemmevant i.

På den måde var Hector Estrup den sidste af en i forvejen sjælden type. Han efterlader sig hustruen Irene, to af tre børn, tre børnebørn og en meget stor kreds af venner, hvis liv nu vil være bemærkelsesværdigt mere farveløst.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.