Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Reimer Bo mindes Jens Okking

Skuespiller, Jens Okking.
Skuespiller, Jens Okking.

Familien har bedt Reimer Bo skrive et par mindeord om sin gode ven, Jens Okking, der døde søndag, 78 år.

Jeg kan høre hans stemme hviske bag mit ene øre:

»Spar mig for flosklerne. Så dårligt et menneske har jeg trods alt ikke været…«

Og Jens Okking var først og fremmest et godt menneske, som brændte hele livet for familien, for vennerne, ja, for det, han kaldte klanen.

»Træder de en af klanen over tæerne, vil de blive overrasket over, hvor mange, der møder op, når bonen slås ud af kasseapparatet,« kunne han sige en sen filosofisk nattetime, når han halvt lå på sofaen med merskumspiben og et glas irsk whisky indenfor rækkevidde.

Vi vil alle huske ham som den store skuespiller og teaterleder. Vestergade i Aarhus, Jomfru Ane Teatret i Aalborg.

Bulder i Riget, En by i provinsen, Strømer, At klappe med én hånd, Skytten.

Jens spillede ikke rollerne. Han flyttede ind i dem, og man tvivler på, at han forlod dem, når han gik i bad.

Altid var han i gang.

Jeg mødte ham i 1971, da han flyttede til Sydthy sammen med sin daværende hustru. Og han fortalte den unge elev på Aktuelt, at nu skulle han kombinere landbrug og omrejsende dukketeater sammen med Bitten.

Gården blev fyldt med dyr, og snart kom DR’s Provinsafdeling på besøg med kameraer, lyd og lys og optog en serie, hvor Jens læste godnathistorier for geder, grise, køer og får.

En stor børnetimesucces, hvor Jens spillede dyrene og børnene i søvn med sin stemme.

Og for Jens var stemmen det vigtigste. Radioteatret og oplæsningerne betød mere for ham end de filmroller, alle forbinder ham med.

H.C. Andersen var en livspassion. Om han læste op for fire mennesker i dagligstuen i Amaliegade eller en fyldt sal havde ingen betydning. Troldepus og Den Gode Gamle Rævebog, hvor han spillede alle rollerne.

Landmandsdrømmen førte ham rundt i landet. På Lolland slog han sig ned med sit livs kærlighed, Anette, som han fik sønnerne Niels og Mads med. Desværre tog kræften Anette fra dem.

Men kun større blev deres sammenhold og bevidstheden om klanen.

For mig blev Jens mentor og rollemodel.

Særlig vild er jeg med hans tango med magtspillet.

Efter første sæson af Lars von Triers Riget fandt Jens ud af, at en meget kendt svensk skuespiller havde fået større honorar end han.

Så tilbød han, at de kunne skrive ham ud af manuskriptet. Han ville komme gratis ind og lave et rullefald på bagtrappen på Rigshospitalet, og så kunne de jo bare køre sæson 2 uden ham.

Alle ved, at Bulder blev i serien. Og Jens fik sin honorarregulering. Bagud.

Det er sikkert sådanne beretninger, Jens hellere vil huskes for end magisterfloskler.

Og evnen til at forhandle gav han videre til sønnerne.

En chefredaktør gæstede det okkingske hjem og blev rystet over tonen i børneopdragelsen.

Jens, der jo også var en mesterkok, stod i køkkenet. Og skiftevis råbte han ordrer ud til drengene.

»Mads – vinen op.«

»Niels, friskskåret brød.«

Og drengene strøg rundt og udførte ordrerne.

»Hvordan fanden gider du rende rundt og lade dig dirigere af en brovtende far, som vil bestemme det hele?« spurgte chefredaktøren den yngste søn Mads.

»Jo,« svarede han, »her i huset har vi fælleskasse og ligeløn. Jeg synes nu nok, det er et par hundrede tusinde værd at dække bord, når vi har gæster.«

Kære Jens, du fyldte meget. Det bliver du ved med hos dit publikum. Og os i klanen. Tak.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.