Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nekrolog

Peter Valenius er død

Socialdemokraten Peter Valenius er død, 70 år gammel.

ARKIVFOTO. Peter Valenius efterlader sig partneren Lisbeth Knudsen, tidligere chefredaktør for Berlingske og nu direktør og chefredaktør for Mandag Morgen, som han har boet sammen med siden 1976. Her ses de sammen til regentparrets aftenselskab for kultur og sport på Christiansborg tirsdag den 17. marts 2009.
ARKIVFOTO. Peter Valenius efterlader sig partneren Lisbeth Knudsen, tidligere chefredaktør for Berlingske og nu direktør og chefredaktør for Mandag Morgen, som han har boet sammen med siden 1976. Her ses de sammen til regentparrets aftenselskab for kultur og sport på Christiansborg tirsdag den 17. marts 2009.

Tidligere formand for Socialdemokratiet i Hovedstaden, tidligere medlem af Socialdemokraternes Hovedbestyrelse og mangeårigt medlem af det nu nedlagte Københavns amtsråd, Peter Valenius, er død efter længere tids sygdom. Han blev 70 år gammel.

Peter Valenius var kun 15 år, da han startede i DSU og blev aktiv i lokalpolitik. Faktisk måtte han pænt vente et par måneder på at blive medlem, da der ingen ledige numre var i medlemskartoteket. Siden har politik hele livet været hans trofaste følgesvend.

Peter Valenius var cand. jur. med speciale i arbejdsret og offentligt ansattes ytringsfrihed og var sekretariatschef først i det nu nedlagte Husligt Arbejderforbund og siden i FOA, indtil han valgte at gå på pension. Han var medlem af det sidste amtsråd, som lukkede og slukkede i 2006 med strukturreformen. I amtsrådsarbejdet var det i særlig grad sygehus- og handicapområdet, som havde hans store opmærksomhed.

Ud over en række politiske hverv har Peter Valenius været formand for Jordbrugskommissionen i Københavns amt, formand for bestyrelsen for Gentofte HF og medlem af Amgros bestyrelse og bestyrelsen for AlmenBo.

Han er desuden medforfatter til bogen ”Magtspil og sikkerhed” skrevet sammen med bl.a. Mogens Lykketoft og Poul Nielson og forfatter til ”NeJa” samt ”Fra plante- og dyreriget til menneskets verden”. Foruden politik havde også historie hans store interesse.

Peter Valenius var i en årrække bestyrelsesmedlem og foreningsformand i Vangede, kredsformand for Gentofte-kredsen og formand for fællesledelsen i Gentofte. En periode var han folketingskandidat i Gentofte-kredsen og efterfølgende i Præstø-kredsen. Han har også været medlem af Folketinget som suppleant.

Selv om Peter Valenius formelt var gået på pension, holdt han ikke op med at være aktiv i forskellige nye sammenhænge som medlem af to af de videnskabsetiske komiteer i Region Hovedstaden og Tandlægeklagenævnet i regionen.

Han efterlader sig partneren Lisbeth Knudsen, tidligere chefredaktør for Berlingske og nu direktør og chefredaktør for Mandag Morgen, som han har boet sammen med siden 1976.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.