Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nekrolog

Kendt modstandsmand er død

Dødsfald. Jens Ege startede som gymnasieelev med at lave sabotage på Fyn og fik senere en central rolle i indsamlingen af navne på stikkere og kollaboratører. Efter besættelsen blev han diplomat.

Jens Ege var en af de sidste kendte overlevende fra modstandskampen. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Jens Ege var en af de sidste kendte overlevende fra modstandskampen. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Den tidligere modstandsmand og diplomat, Jens Ege, er død, 92 år.

På en af sine budture i København for modstandsbevægelsen – det var hen imod krigens afslutning – var det lige ved at gå galt for den unge jurastuderende Jens Ege, som sammen med andre unge modstandsfolk hjalp Carsten Høeg, professor på Københavns Universitet, med at opbygge et omfattende kartotek over stikkere og andre, som arbejdede for de tyske besættelsestropper. På vej ned ad Valby Bakke tabte Jens Ege sin taske, og 20-30 kartotekskort røg ud af hans taske, som faldt af bagagebæreren.

»Jeg skyndte mig at samle kortene op, så hurtigt jeg kunne. En venlig tysk soldat samlede mindst ti kartotekskort op og uden at kigge nærmere på dem, gav han mig dem i hånden. Vi var heldige i vores gruppe,« fortalte Jens Ege i et interview med Berlingske i maj 2014.

Med Jens Eges død er et af de sidste kendte navne fra modstandskampen borte. Han blev allerede som gymnasieelev på Fyn modstandsmand. Sammen med tre kammerater cyklede han om natten – bevæbnet med save – ud for at vælte telefonpæle og dermed ødelægge tyskernes telefonlinje mellem Odense og Svendborg.

Efter at have fået studentereksamen i sommeren 1944 flyttede han til København og fortsatte modstandskampen dér. Arbejdet med at opbygge kartoteket, der ved befrielsen indeholdt 42.000 navne, var særdeles farligt. Havde tyskerne fået nys om arkivet, kunne det have betydet døden for de involverede.

Han har i flere interviews fortalt om de befriende følelser, som greb modstandsfolkene, da budskabet om de tyske troppers overgivelse blev meddelt om aftenen 4. maj 1945.

»Jeg tror, at vi alle sammen var besjælet af den samme tanke. Vi slap igennem, uden at der skete os noget. Mirakuløst,« sagde Jens Ege i interviewet i Berlingske.

Han fik efter krigen en strålende karriere i det danske udenrigsministerium. 1947-1948 var han adjudant for ministeriets forbindelsesofficer i Sydslesvig.

Han blev cand.jur. i 1951, og derefter fulgte en række udstationeringer.

I 1981 var han chargé d’affaires i Bangladesh, og samme år blev han ministerråd. Han afsluttede karrieren som dansk generalkonsul i Berlin i 1991, året efter at Tyskland blev genforenet.

I en årrække var Jens Ege formand for foreningen Danske Veteraner. Han var aktiv i arbejdet for at bevare mindet om frihedskampens betydning for Danmark. I maj sidste år tog han sammen med kultur- og kirkeminister Mette Bock første spadestik til det nye Frihedsmuseet på Esplanaden i Churchillparken i København.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.