Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
NEKROLOG

Jazzmusikeren Theis Jensen er død

Med Louis Armstrong som inspirationskilde var trompetisten og sangeren Theis Jensen en yderst værdsat stemme på den danske og internationale jazzscene. Han blev 79 år

Trompetisten og sangeren Theis Jensen
Trompetisten og sangeren Theis Jensen

Ikke så få af de musikere, der gennem tiden har spillet den såkaldte traditionelle jazz, har hentet inspiration hos den legendariske amerikanske trompetist og sanger Louis Armstrong. Men få har været i stand til at formidle inspirationen så fornemt som trompetisten, sangeren og orkesterlederen Theis Jensen, som døde lørdag i en alder af 79 år.
Theis Jensen var uddannet reklametegner, og han ærnærede sig helt frem til 2009 som illustrator, kunsthåndværker, scenograf og grafisk designer, fra 1976 med egen tegnestue i hjemmet i Regstrup. Som musiker var han selvlært og havde amatørstatus, men skulle ikke desto mindre sætte sig stærke spor ude i jazzverdenen.
Theis Jensen begynte i 1952 at spille jazz. Han debuterede i Louisiana Jazzband og spillede i andre gode orkestre, inden han i 1963 sammen med basunisten Peter Nyegaard dannede Theis/Nyegaard Jazzband. Dette orkester skulle blive et af de populæreste og mest stilsikre bands på såvel den danske som den internationale scene for traditionel jazz, også efter Nyegaards død i 1990 og frem til 2010.
I 1980 udgav Theis Jensen albummet »Mand Mand«, med tekster af sin bror, Jesper Jensen, og musik af Fuzzy. Og det var da også Theis Jensen, der leverede det flotte trompetspil til Fuzzys tema til TV-serien »En by i provinsen«.
Theis Jensen optrådte også jævnligt med sin hustru, sangerinden Ina Løndahl, og i 1981 deltog han i det danske Melodi Grand Prix med sangen »Satchmo«. Derudover spillede han lejlighedsvis med Jazzkapelmestrenes Kapel, med hvilket han i forbindelse med sit 40-års musikerjubilæum i 1992 indspillede CDen »Jazz Event«.
Endvidere stod Den Rytmiske Højskole i Vig i Odsherred i høj grad hans hjerte nær. Her var han blandt initiativtagerne samt pædagog og gennem otte år bestyrelsesformand.
I 2002 udgav Theis Jensen en omfangsrig erindringsbog »Love & Jazz«, og i henholdsvis 2005 og 2008 indspillede han de to CDer »Songs To Remember« og »Songs To Remember Too«, hvor han giver en mesterlig fortolkning af værker fra den store amerikanske sangbog.
Theis Jensen valgte i 2010 at stoppe spilleriet, mens det stadig lød godt, og trods helbredsproblemer nød han tilværelsen som pensionist.

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.