Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dødsfald

Filminstruktøren Birger Larsen død

Instruktøren af bl.a. »Nikolaj og Julie« og »Forbrydelsen« er død efter længere tids sygdom den 26. oktober.

Birger Larsen debuterede som filminstruktør i 1990 med »Lad isbjørnene danse«, der fik både en Bodil og en Robert som årets bedste film.
Birger Larsen debuterede som filminstruktør i 1990 med »Lad isbjørnene danse«, der fik både en Bodil og en Robert som årets bedste film.

Instruktøren og manuskriptforfatteren Birger Larsen onsdag morgen er sovet stille ind efter længere tids sygdom, meddeler Nordisk Film. Han blev 54 år.

Birger Larsen var født og opvokset i Hvidovre. Han begyndte sin karriere som skuespiller i 1978 i rollen som Claus i Søren Kragh-Jacobsens »Vil du se min smukke navle?«.

Samarbejdet med Kragh-Jacobsen ledte Birger Larsen ind på instruktør-sporet, og han var sidenhen assistent på filmene »Guldregn« og »Skyggen af Emma«, og arbejdede som lysassistent for Lars von Trier og Niels Malmros.

Birger Larsen debuterede som filminstruktør i 1990 med »Lad isbjørnene danse«, der fik både en Bodil og en Robert som årets bedste film og senere blev solgt til flere lande. I 1997 instruerede han flere afsnit i TV-serien »TAXA« og i 1998 blev Birger Larsen Oscar-nomineret for kortfilmen »Ska’ vi være kærester«. I 2002 instruerede han fire afsnit af den svenske mini TV-serien »Den 5. kvinde«.

Birger Larsen instruerede også fem afsnit af den Emmy-vindende »Nikolaj og Julie« fra 2003 og var konceptuerende instruktør på de første tre afsnit af den Emmy-nominerede »Forbrydelsen«, som i 2007 lagde landets gader øde, og som modtog både en BAFTA og Kronprinsparrets Kulturpris.

I 2009 lavede han børne- og ungdomsfilmen »Superbror«, der blev kåret til årets bedste børnefilm ved Buster Filmfestivalen, og som blev udtaget til filmfestivalen i Berlin i 2010. I 2012 og 2016 instruerede han ogsåto episoder af den BAFTA-vindende TV-serie »Murder«.

Birger Larsen arbejdede helt til det sidste på komedien »Klassefesten 3: Dåben«, som havde premiere så sent som 6. oktober. Han efterlader sig to sønner og en kæreste.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.