Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dødsfald

Fhv. MF Peter Hansen-Nord er død

Godsejer, fhv. MF, Peter Hansen-Nord, var medlem af Folketinget for Venstre fra 1990 til 2001. De seneste 12 år drev han Svinningegården.

-Arkiv 2001- Fredag 7. juli: Tidl. folketingsmedlem Peter Hansen-Nord fylder 70 år. - - PETER HANSEN-NORD MF 'ER FOR VENSTRE SOM FORPAGTER JORD UD ULOVLIGT TIL HAMP-DYRKNING.. (Foto: MOGENS LADEGAARD/Scanpix 2017)
-Arkiv 2001- Fredag 7. juli: Tidl. folketingsmedlem Peter Hansen-Nord fylder 70 år. - - PETER HANSEN-NORD MF 'ER FOR VENSTRE SOM FORPAGTER JORD UD ULOVLIGT TIL HAMP-DYRKNING.. (Foto: MOGENS LADEGAARD/Scanpix 2017)

Godsejer, hofjægermester, fhv. MF, Peter Hansen-Nord, Svinninge, er død, 69 år.

Peter Hansen-Nord blev født 7. juli 1947 i Svinninge ved Holbæk. Han voksede op på Svinningegården Gods sammen med sine tre brødre, Steffen, Michael og Karsten.

Peter Hansen-Nord tjente som løjtnant af reserven ved Gardehusarregimentet i årene 1967-69 og tog derefter sin landbrugsuddannelse fra Næsgaard Landbrugsskole 1969-70. De følgende ti år drev Peter Hansen-Nord landbrug på Adamshøj Gods ved Ringsted og overtog i 1981 ejerskabet af Adamshøj Gods. De følgende år var Peter Hansen-Nord en fremtrædende figur i flere bestyrelser og foreninger, indtil han 1991 købte nabogården, Nordgården, af sin bror.

1990 begyndte et nyt kapitel i Peter Hansen-Nords liv, da han blev medlem af Folketinget. En karriere og et hverv han tog yderst seriøst og nød at udføre de 11 år, det varede, indtil han 2001 indstillede sin politiske karriere. Han fungerede under vejs som energipolitisk ordfører for Venstre. Derudover sad han i både forsvarsudvalget og andre udvalg i en del år.

2005 solgte Peter Hansen-Nord Adamshøj Gods samt de tilhørende gårde, Nordgården og Dyssegården, hvorefter han overtog barndomshjemmet, Svinningegården, fra sin mor og to brødre. Derudover købte han en ejendom i England.

De sidste 12 år af sit liv brugte Peter Hansen-Nord på at nyde tiden på Svinningegården med driften af landbruget samt to af de store passioner, golf og jagt. Han efterlader sig tre sønner fra to ægteskaber samt en plejesøn. Peter Hansen-Nord var dekoreret med Ridderkorset af Dannebrogsordenen.

Blot tre dage før sin 70-års fødselsdag døde Peter Hansen-Nord på Holbæk Sygehus efter en hjerneblødning og efterfølgende komplikationer.

Han bisættes fra Sct. Bendts Kirke i Ringsted fredag 14. juli, kl. 13.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.