Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
NEKROLOG

Elie Wiesel så mere på én nat end vi andre når på et helt liv

Elie Wiesel. Arkivfoto.
Elie Wiesel. Arkivfoto.

Sammen med Anne Franks dagbog og bøger af den italienske forfatter Primo Levi er den nu afdøde Elie Wiesel nok den forfatter, der har gjort det største indtryk på den danske offentlighed med sin skildring af holocaust.

Med sin bog »Natten« (1956), der blev oversat i 1987, fortæller han om en 15-årig jødisk drengs oplevelser i helvede. Drengen er selvfølgelig Elie Wiesel selv og i romanen fortæller han om barndommen i en rumænsk landsby, hvor han og de andre jøder i de første krigsår levede i fred.

I 1944 deporteredes landsbyens jøder imidlertid og drengen havnede først i Auschwitz og senere i Buchenwald. Hans mor og en søster blev hurtigt myrdet og hans far døde af sygdom og udmattelse i Buchenwald. To søstre overlevede.

»På de steder i løbet af én nat bliver man gammel. Hvad man så blot på en nat, havde generationer af mænd og kvinder ikke set i hele deres liv,« sagde han i et interview i 2014.

Romanen er holdt i en nøgtern og rolig tone og skildrer på sine få sider umenneskeligheden og fangernes kamp for overlevelse og beholde troen på gud, hvilket ikke lykkedes for alle, heller ikke for Elie Wiesel.

Elie Wisel havde betydning for en dansk offentlighed ikke blot gennem sine romaner, som han fik Nobels litteraturpris for, men også gennem sin optræden i København. I efterkrigstiden havde mange frihedskæmpere, der havde været i kz-lejre, været tavse om deres lidelser og havde fortrængt deres traumer. Den danske frihedskæmper Jørgen Kieler, der efter krigen kastede sig over kræftforskning og i mange år ikke beskæftigede sig med sit ophold i en nazistisk kz-lejr, har fortalt, hvordan mødet med Elie Wiesel var afgørende for hans og andres beslutning om at bryde tavshedens mur og fortælle om begivenhederne under krigen. For Kielers vedkommende resulterede det bl.a. i tobindsværket »Hvorfor gjorde I det?« (2001)

Elie Wiesel blev født i en stærkt troende familie - en såkaldt hassidisk slægt - i 1928. Efter krigen blev han sendt til et hjem i Frankrig, hvor han boede i flere år. Han blev uddannet som journalist og skrev hovedsagelig for franske og israelske publikationer. Hans første selvbiografi var på 800 sider og skrevet på jødisk (jiddish) og havde titlen »Og verden forblev tavs«.

Den forkorterede han ned til værket »La Nuit«, der blev udgivet i 1958 og som udkom på engelsk i 1960. Den solgte først meget langsomt, for der var i 1950erne og 1960erne ingen større interesse for holocaust og ingen villighed til at lytte til overlevende. Først med retssagen mod Adolf Eichmann i Jerusalem begyndte interessen langtsomt at vokse og efterhånden solgte Wielsels bog i millionoplag og den blev efterfulgt af værkerne »Daggry« og »Dagen«.

Ikke mindst »Natten« blev af stor betydning for interessen for holocaust og forståelsen af den og Wiesel blev overøst med ærestitler. Han forfulgte også en akademisk karriere og var i 1970erne professor på City University of New York i jødiske studier og senere profesdsor ved Boston Universitet.

Hans bestræbelse var at holde mindet om holocaust levende og han sagde, da han fik Nobelprisen overrakt: »Jeg har prøvet at kæmpe mod dem, der vil glemme. Fordi hvis vi glemmer, så er vi skyldige, så er vi medansvarlige.«

Efterhånden blev Wielsel et moralsk kompas, som blev brugt af medier og offentlighed i moralske spørgsmål. Han brugte gerne holocaust, men aldrig som direkte sammenligning, for ikke at relativere rædslerne. Og han sagde i 1980, at: »Jeg råder altid til den yderste forsigtighed, når man bruger ordet holocaust.«

Det var bl.a. gennem Wiesels indsats og hans rejser sammen med bl.a. Barack Obama og Oprah Winfrey til Aushwitz, at holocaust blev en del af den amerikanske historiebevidsthed.

Elie Wiesel skrev ca. 50 bøger om hovedsagelig holocaust og han begrænsede sig nemlig ikke kun til spørgsmål om holocaust og jødisk skæbne, men anvendte sin egen og den jødiske tragedie til at bekæmpe intolerance og uretfærdighed gennem en lang række aktiviteter.

Således rejste han i 1980 til Cambodia for at hjælpe de cambodianske flygtninge og advare mod nye folkemord. Og han udfordrede i 1993 Det hvide Hus og præsident Bill Clinton til at gøre mere for at forhindre massakre i Jugoslavien. Han lagde sig gerne ud med præsidenter, når de ikke levede op til Wiesels moralske krav.

I de senere år fik han uoverensstemmelser med Barack Obama, som han ellers stod meget tæt, fordi Wiesel mente, at han ikke forstod Israels politik. Og han kritiserede skarpt den amerikanske atomaftale med Iran.

Elie Wiesel efterlader sig en hustru Marion og en søn Shlomo.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.