Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nekrolog

Danmarks Hugo er død

Den folkekære bassist Hugo Rasmussen, som gennem årtier uophørligt spillede her og dér og alle vegne – til udelt glæde for publikum og musikere – blev 74 år.

Bassisten Hugo Rasmussen, da han under Copenhagen Jazz Festival 2005 medvirkede ved en mindekoncert for sin instrumentkollega Niels-Henning Ørsted Pedersen. Foto: Brian Bergmann
Bassisten Hugo Rasmussen, da han under Copenhagen Jazz Festival 2005 medvirkede ved en mindekoncert for sin instrumentkollega Niels-Henning Ørsted Pedersen. Foto: Brian Bergmann

Hugo er død.

Budskabet blev hurtigt spredt. Ikke blot inden for jazzens verden, men ud blandt hele den danske befolkning. For han var en folkekær kunstner, Hugo Rasmussen, der søndag aften forlod denne verden efter en årrække med kræft i en alder af 74 år.

Den grårødskæggede og bøllehatbeklædte Hugo Rasmussen stod jo bare her og der og alle vegne og spillede på sin kontrabas. Så fast som en klippe, så såvel musikere som publikum kunne føle sig trygge og glade.

Hugo Rasmussen var på banen i næsten 60 år, og de sidste mange årtier var det ikke sjældent med hen imod 500 job pr. år. Dertil kom, at han var ophavsmand til udtrykket »en Hugo«, hvilket betyder, at man som musiker lader sig booke flere steder samtidigt for til sidst at udlicitere de mindst interessante job til andre.

Uddannet smed

Faktisk lå det overhovedet ikke i kortene, at Hugo Rasmussen skulle blive musiker. Han voksede op under beskedne kår og blev oprindeligt uddannet smed. Sideløbende begyndte han at spille banjo, og han havde sit første professionelle job i efteråret 1957.

Som 18-årig anskaffede han sig så en kontrabas, og han fik fodfæste på den aktive jazzscene, da han i 1962 blev medlem af et af tidens meget populære orkestre, Nissen-Fjeldsted Swingtetten, og året efter blev han professionel musiker.

Hugo Rasmussen lod sig herefter høre med folk som Jesper Thilo, Bent Jædig, Niels Jørgen Steen og Arnvid Meyer. Og da den navnkundige jazzbaron Timme Rosenkrantz i årene 1968-1969 havde sin Timme’s Club i Nørregade, var det med Hugo Rasmussen som husbassist.

Meget andet end jazz

Til trods for at Hugo Rasmussen – i lighed med en række andre af tidens jazzbassister – stod lidt i skyggen af den mesterlige Niels-Henning Ørsted Pedersen, så blev han dog mere og mere efterspurgt, og igennem 1970erne akkompagnerede han talrige udenlandske solister.

Dertil blev han meget aktiv i radio og på TV samt i diverse pladestudier.

Det blev kort sagt til meget andet end jazz, og på folkemusikscenen var han ledsager for kunstnere som Trille og Niels Hausgaard, ligesom han i en længere periode var fast – og gensidigt inspirerende – makker for den legendariske svenske troubadour Cornelis Vreeswijk.

Kunne løfte et hvilket som helst ensemble

Siden 1980erne beskæftigede Hugo Rasmussen sig atter primært med jazz, og i en årrække var han fast medlem af New Jungle Orchestra, hvor han af kapelmester Pierre Dørge blev betegnet som klassens uartige dreng. Og helt klart var Hugo Rasmussen et menneske med stor sans for humor og for uforudsigeligheder, hvilket dog aldrig skulle forhindre ham i at være en af musikscenens – på alle måder – mest stabile musikere.

Han kunne når som helst løfte et hvilket som helst ensemble samt bidrage med solide og smukt strukturerede soli, og ikke ufortjent blev han beriget med hæderspriser som Palæ Bars Jazzpris, Ben Webster Prisen, Bent Jædig Prisen, IFPIs Ærespris og Leo Mathisen Prisen i henholdsvis 2000, 2002, 2006, 2009 og 2014.

Hugo Rasmussen var primært den store akkompagnatør, altså den usvigelige vandbærer, men han skulle dog også her i det nye årtusind indtage rollen som kapelmester. Det var for sit såkaldte All Starz, der rummede musikere som tenorsaxofonisten Jakob Dinesen, trompetisten Kasper Tranberg og basunisten Mads Hyhne.

Altså yngre og progressive musikere, som i den grad nød at dyrke jazzens »klassiske« repertoire, livskraft og dyder i selskab med den garvede mester.

Kort sagt: Det var ikke blot musikere af Hugo Rasmussens egen generation, der værdsatte ham. Han var højt elsket af folk i alle aldre, og de talrige tilkendegivelser på dagens Facebook-sider vidner om hans uvurderlige betydning som musiker og som menneske.

»Livets essens er kærlighed og tilgivelse«

Hugo Rasmussen, der engang, i 12 år, var gift, og som har et par voksne børn, var og blev fuldtidsmusiker og fuldblodsmusiker. Han boede gennem de sidste mange år alene i sit hus i Slagslunde uden fjernsyn, computer eller smartphone, om end han kunne træffes på sin gamle Nokia-mobiltelefon.

Dermed ikke sagt, at han ikke var social, tværtimod. Han var kendt for sin sparsommelighed, som absolut ikke skulle forveksles med nærighed. Han brød sig bare ikke om unødigt at bruge penge, men til gengæld har ikke så få mennesker haft meget stor glæde af hans uegennyttige gavmildhed.

Om sig selv udtalte Hugo Rasmussen i forbindelse med sin 70 års dag i 2011:

»Hvis jeg skal beskrive, hvad der for mig er livets essens, vil det være kærlighed og tilgivelse. Uden kærlighed går det ikke, og tilgivelse har vi alle brug for, overordnet og i al almindelighed. Først at tilgive sig selv og dernæst alle de andre, og dem, man tror, har forulempet én, og så har jeg i øvrigt tænkt mig at blive ved med at spille musik, lige så længe jeg selv ka’ bære min kontrabas og måske oven i købet endnu længere end det. Det er stadig det bedste og sjoveste, jeg ved – så bare pas på!«

Hugo Rasmussen blev født 22. marts 1941 i Bagsværd og døde 30. august 2015 på Frederiksberg.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.