Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

YouSee: Derfor mangler der undertekster på TV-boksen

»Der findes grundlæggende tre forskellige slags undertekster, og det er TV-kanalerne, der bestemmer, hvordan de tekster deres programmer.«
»Der findes grundlæggende tre forskellige slags undertekster, og det er TV-kanalerne, der bestemmer, hvordan de tekster deres programmer.«

Claus Frederiksen og Per Skjødt skriver i deres indlæg i Berlingske 20. og 23. november, at det ikke burde volde YouSee de store vanskeligheder at sikre undertekster i TV-boksen, når udsendelser afspilles i arkiv eller optages. Jeg ville ønske, at det forholdt sig sådan. Men det er desværre ikke så enkelt.

Som TV-distributør vil vi gerne give alle vores kunder den bedste oplevelse, og her er undertekster selvfølgelig en vigtig faktor. Men vi kan kun videreformidle den type undertekster, som allerede er valgt af TV-kanalerne. Det giver os et par tekniske udfordringer på TV-boksen, fordi undertekster fra tekst-TV ikke kan optages, og fordi den type undertekster, som faktisk kan optages, ikke altid er en del af de programmer, vi modtager fra TV-kanalerne.

Det bliver lidt teknisk: Der findes grundlæggende tre forskellige slags undertekster, og det er TV-kanalerne, der bestemmer, hvordan de tekster deres programmer.

Hvis underteksterne er en integreret del af programmet, kan man hverken slå dem fra eller til eller vælge et andet sprog. Disse undertekster kan man se både live, og når et program vises i arkiv eller optages.

Hvis underteksterne skal slås til via tekst-TV, kan de desværre kun ses via live-TV, da undertekster fra tekst-TV ikke kan optages. Det er en teknologisk begrænsning, som vi desværre ikke har mulighed for at ændre på – og derfor kan vi ikke vise denne type undertekster i arkiv og optagede programmer.

Der findes også en tredje mulighed for undertekster (DVB-C og automatisk EBU teletext), som brugerne selv kan slå til og fra. Bruger TV-kanalerne disse undertekster, kan de ses på både live-TV og i optagelser, men desværre ikke i arkiv, da disse programmer streames direkte fra internettet.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.