Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Vi er med i NATO på en børnebillet

Canadiske soldater ankommer til Riga for at indgå i NATO-styrken i Baltikum.
Canadiske soldater ankommer til Riga for at indgå i NATO-styrken i Baltikum.

Fred og ingen fare, jublede alle, da Sovjetunionen kollapsede, og danske politikere fik travlt med at høste fredsdividenden i form af drastiske nedskæringer på forsvarsbudgettet. I stedet for at satse på forsvar af eget land, blev strategien omlagt til dansk deltagelse i internationale aktioner. Og det er faktum: Danmark er blevet en krigsførende nation, og den danske krigsindsats bliver rost.

Men hjemme er der ikke meget at prale af. Er det mon almindeligt kendt, at vi slet ikke har en mobiliseringsstyrke?

Imens opruster Rusland på alle fronter og optræder stadigt mere aggressivt. Intet under, at Ruslands naboer er nervøse. Og det burde vi også være. Se på den russiske Østersø-enklave, Kaliningrad, der strutter af missiler, og se på den russiske infiltration af Østukraine. Og så se på Danmarks forsvarsevne. Et trist syn. Forsvarets forankring i lokalsamfundet er smuldret med kasernelukninger, antallet af værnepligtige er skrumpet til godt 4.000 om året. Ganske vist har vi Hjemmeværnet, som med 48.000 medlemmer, heraf 16.000 aktive, vidner om bred forsvarsvilje. Men det er langtfra nok. Faktisk burde vi genindføre almindelig værnepligt for danske statsborgere – kald det bare samfundstjeneste og lad det gerne omfatte både mænd og kvinder. Det vil effektivt fremme fællesskabsfølelsen og som ekstragevinst modvirke parallelsamfund med danskfjendtlige holdninger.

Vi skal have et forsvar, der kan beskytte landet mod såvel ydre som indre fjender. Vi er med i NATO på en børnebillet, og det må der ændres på, når der skal aftales et nyt forsvarsforlig. Forhåbentlig vil det nye trusselsbillede få politikerne til at sikre et militær, der fortjener at blive kaldt et forsvar.

Andre Lublin, tidl. premierløjtnant i artilleriet, Brannersvej 6, 1.th., 2920 Charlottenlund

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.