Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Undergravende

I dag koster flygtninge og migranter fra primært Mellemøsten 17 milliarder kroner. Det tal vil stige til 22 milliarder, hvis tilstrømningen vokser med samme takt som nu frem til 2020. Danmark er på vej til at blive tvunget i knæ og presset på velfærdsstaten og demokratiet er under voldsomt pres.

Pamper er et meget værdiladet ord. Sylespids beskrivende og et brandmærke i panden på den, der rammes af fornedrelsen. Mogens Lykketoft er ramt. Grundigt. Hvilken arrogance, hvilken nedladende tone og uforskammethed over for sine tidligere kolleger, der anbefalede og senere skaffede ham 12-månedersjobbet i FN. Han bruger ord som manglende talent og karakterløs om Helle Thorning-Schmidt og statsminister Lars Løkke Rasmussen, og han taler særdeles ufordelagtigt om Danmark i FN-kredse. I sandhed en skidt karakter, der desværre ikke får konsekvenser her og nu, men de kommer med en garanteret urkraft fra venner og nu endnu flere fjender, når han senere vender tilbage.

Mogens Lykketofts undergravende virksomhed deler han med den politiske kaospilot og nu radikale politiske kandestøber, Jens Rohde, der sender negative bål-og-brand-breve om Danmark rundt i EU-Parlamentet med påstande om, at Danmark overtræder menneskerettighederne, en påstand der tilbagevises af Menneskerettigheds Kommissionen. Men Rohde er ikke det eneste danske rodehoved i EU-Parlamentet. De Radikales andet medlem af Parlamentet, den totalt usynlige Morten Helveg Petersen, der har et påfaldende talent for at sige noget vrøvl, er selvfølgelig, udstyret som han er med radikal ansvarsløs godhedspolitik, med i den undergravende virksomhed og bandbuller mod Danmarks asylpolitik, og her bidrager SFs skingre orakel, Margrete Auken, med kendt uansvarlig venstrefløjs retorik og trækker de åbne grænser-kortet og plads til flere flygtninge. Deres fælles undergravende virksomhed fremtvang en nedværdigende afhøring af to ministre i Parlamentets borgerrettigheds udvalg. Det gav ikke noget skår i Danmarks image. Vi holder os på lovens smalle sti, var der enighed om.

Kære Jens Rohde, Morten Helveg og Margrete Auken, hvor mange er mange nok og forklar venligst, hvorfra pengene til udgifterne skal findes? I dag koster flygtninge og migranter fra primært Mellemøsten 17 milliarder kroner. Det tal vil stige til 22 milliarder, hvis tilstrømningen vokser med samme takt som nu frem til 2020. Danmark er på vej til at blive tvunget i knæ og presset på velfærdsstaten og demokratiet er under voldsomt pres. Derfor har vi ikke set den sidste frikadellekrig.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.