Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Ukorrekte udsagn om danskundervisning

Jeg undrer mig over Lilian Parker Kaules indspark 24. juni om danskundervisning. Som mangeårig lærer i dansk på et sprogcenter, modultester samt beskikket censor i Prøve i Dansk 2, kan jeg ikke genkende Kaules beskrivelse af danskundervisningen, som tilbydes udlændinge med lovligt ophold i Danmark.

Kaule omtaler en sprogtest (A1), som hun mener er en forudsætning for at bibeholde en opholdstilladelse. Denne sprogprøve er ikke en del af danskundervisningstilbuddet. Danskprøve A1 og Danskprøve A2 er mundtlige danskprøver til ægtefællesammenførte udlændinge. Det ordinære danskundervisningssystem har tre forskellige retninger, benævnt Danskuddannelse 1, 2 og 3. Alle afsluttes med skriftlige og mundtlige prøver. De skriftlige prøver er af flere timers varighed og bedømmes af en eksaminator samt en ministerielt beskikket censor. De mundtlige prøver bliver bedømt af en eksaminator samt en ekstern censor – herunder også beskikkede censorer. Der gives karakter efter 7-skalaen, med et gennemsnit på karakteren 2 som beståelsesminimum.

Undervejs i undervisningen på alle retninger er der modultest. Materialet til både modultest og afsluttende prøve er udarbejdet af Udlændinge-og Integrationsministeriet. Prøverne er landsdækkende og afholdes på samme dato og tidspunkt i hele Danmark. Adgang til internet via computer, mobiler m.m. er ikke tilladt under prøverne. Jeg ved ikke, hvorfor Kaule formidler ukorrekt og mangelfuld information om danskundervisningen for udlændinge med lovligt ophold i Danmark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.