Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Togfører: Jeg har en drøm om kollektiv trafik

»Det har stor påvirkning på folks liv, at den kollektive trafik ikke fungerer. Vi kører i gamle tog, servicen er dårlig, og det er alt for dyrt.«
»Det har stor påvirkning på folks liv, at den kollektive trafik ikke fungerer. Vi kører i gamle tog, servicen er dårlig, og det er alt for dyrt.«

Jeg har en drøm om, at den kollektivetrafik bliver sidestillet med motorveje. Det har jeg, fordi jeg til daglig møder passagerer i mit arbejde som togfører, for hvem den kollektive trafik er altafgørende for deres hverdag. De ville ikke uden den kunne passe deres arbejde og de ville ikke kunne få deres familieliv til at hænge sammen.

Dette møder jeg blandt andet, når der er forsinkelser eller aflysninger. Så er det mig, som får skældud, fordi mor eller far ikke kan nå at hente deres børn.

Det har stor påvirkning på folks liv, at den kollektive trafik ikke fungerer. Vi kører i gamle tog, servicen er dårlig, og det er alt for dyrt.

Jeg taler også med folk, som kører bil alene af den grund, at standarden for den kollektive trafik er blevet alt for dårlig. Derfor skal vi investere i den, og vi skal investere massivt i den.

I København har vi alt for mange biler på vejene, det er vi alle sammen mere eller mindre enige om, men der er ingen, som taler om mulige løsninger.

Der er kommunalvalg 21. november – lad os diskutere en stærk kollektiv trafik.

Folk er glade for deres dyre biler, men de ville blive endnu gladere for dem, hvis de fik noget mere plads på vejene. Den plads kan vi give dem ved at gøre den kollektive trafik mere attraktiv og dermed flytte folk fra bil til tog eller bus. Målsætningen er ikke, at den kollektive trafik skal konkurrere med bilen eller for den sags skyld udkonkurrere bilen, men den skal være et attraktivt alternativ.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.