Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Læserne mener: Tørklædet er ikke problemet

»Gider du heller ikke snakke med din nabo, fordi han går i træsko?« Modelfoto
»Gider du heller ikke snakke med din nabo, fordi han går i træsko?« Modelfoto

Integrationen i København fungerer ikke og har aldrig gjort det. Meget har man forsøgt, og summerne af skattekroner brugt på det, har været enorme. Alligevel ser vi tydeligere og tydeligere tendenser mod parallelsamfund. Kvarterer der i større og større udstrækning lukker sig om sig selv, hvor ledigheden er skyhøj, uddannelsesniveauet lavt, og hvor politiet bliver mere og mere magtesløse.

Alligevel snakker vi stadig om tørklæder, niqab og burka. Venstres Anahita Malakians skrev 20/11 en kommentar i Berlingske, »Tørklædet stjæler pigernes teenageliv«, hvor hun bl.a. formår at tolke koran-citater lige så ortodokst, som nogen forstokket og fordummende imam kunne have gjort det.

Det er ikke tørklædet, der er problemet. Jo, det er da nemt at snakke om og politisk nemt at gå til, men resulterer bare i en jer-og-os betragtning. Hvordan tilegner man sig respekt for en kultur, der ikke vil én? Gider du heller ikke snakke med din nabo, fordi han går i træsko?

Vi er altså nødt til at møde hinanden med åbent sind. Ikke nødvendigvis uden skepsis, for der er problemer i både majoritets- og minoritetskulturerne, men mødes skal vi, hvis vi skal leve sammen, og leve sammen kommer vi til. Uanset hvad man måtte mene om det, så er og forbliver der kulturelle minoriteter i vores samfund, et samfund vi må og skal være fælles om.

Hvor er det bedste sted at mødes? Hvor er vi nødt til at være noget for både os selv og for andre? Det er ikke til en kommunal foodfestival, det er på uddannelsesstedet og på arbejdspladsen. Det er der, vi tilbringer mange af vores vågne timer, der vi udvikler os og vinder respekt både for os selv og for hinanden.

Lad os prøve den tilgang, københavner. Uanset om du bærer tørklæde eller slår håret ud, det er på høje tid at sadle om.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.