Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Thomas Larsen og sikkerheden

Sikkerhedsudgifter kan og skal ikke vejes op mod velfærd. Det bliver en helt forkert debat. Pt. udgør de samlede forsvarsudgifter ca. 1,2 pct. af BNP. Fra en ledelsessynsvinkel ville det ikke være nogen stor opgave at øge disse til 2,0 pct.

Kære Thomas Larsen,

Jeg læser gerne dine forskellige (politiske) analyser og glæder mig normalt over deres kvalitet. Derfor forstår jeg ikke din primære vinkling i Berlingske 10. juni, at de Konservative laver et selvmål ved at stå udenfor anskaffelsen af nye jagerfly, begrundet i at det nuværende forsvarsbudget ikke kan rumme anskaffelsen uden det går yderligere ud over forsvaret, der er klemt nok i forvejen sat i relation til de opgaver, der er at forudse samt langt fra svarer til de 2 pct. af BNP, som er »kontingenten« for at være med i NATO. Du skulle have rost dem for deres mod!

Konservative er (engang imellem hjulpet af Dansk Folkeparti) de eneste, der pt. tør sige sandheden, nemlig at Forsvaret er skåret alt for hårdt ift det aktuelle trusselsbillede. De fleste politikere fortier sandheden for befolkningen, fordi folket hellere vil have velfærd end våben. Den danske nation nærmer sig således situationen før 9. april og 1864. Vi kan ikke forsvare os selv og er afhængige af hjælp udefra. Denne situation er simpelthen ikke i Danmarks interesse som selvstændig (lille) nation.

Ledelsen af nationen (læs politikerne) må fortælle befolkningen at national sikkerhed i form af forsvar og politi i den rigtige kvalitet og kvantitet er prioritet nummer 1. Dernæst kommer sundhed, velfærd mm. Hermed mener jeg ikke, at man bare skal øse ud, men hele tiden vurdere om indsatsen er både nødvendig og tilstrækkelig og om vi lever op til internationale aftaler. Sikkerhedsudgifter kan og skal ikke vejes op mod velfærd. Det bliver en helt forkert debat. Pt. udgør de samlede forsvarsudgifter ca. 1,2 pct. af BNP. Fra en ledelsessynsvinkel ville det ikke være nogen stor opgave at øge disse til 2,0 pct., hvis man starter hermed og derefter ser på, hvad der er mulighed for på andre poster. Min påstand er yderligere, at et stærkt forsvar desuden bidrager positivt til samfundsudviklingen på en lang række civile områder.

Mit håb med denne henvendelse er, at Berlingske ville åbne op for en mere balanceret sikkerheds og forsvarsdebat, der afspejler virkeligheden, så vi ikke igen og igen skal opleve at ingen tør sige sandheden, som den lille dreng i »Kejserens nye klæder«. Berlingske kunne optræde i rollen som »den lille dreng«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.