Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Telefonterror

Der er noget skinger dobbeltmoral og tragikomik i, at de, der sælger os telefonabonnementer, forpester vores hverdag efterfølgende for netop at sælge telefonabonnementer.

Efterhånden modtager jeg hver dag 4-5 uønskede telefonopkald. Det er call-centre, som vil sælge mig noget. Mange af opkaldene resulterer i, at der lægges en telefonbesked. Når man så reflekterer på den, hører man blot kontorstøj i baggrunden. Jeg er holdt op med at tage telefonen, når det er anonymt nummer, og ofte tager jeg den heller ikke, selv om jeg kan se et nummer. Hvis jeg så efterfølgende slår nummeret op, får jeg den besked, at det er et call-center mv. Ringer jeg tilbage på numrene, bliver telefonen ikke taget. I dag blev jeg således mødt med indtalte beskeder om, at jeg havde forsøgt at ringe til »3 Business« og »Telia Erhverv«.

Der er selvfølgelig andre og flere end telefonselskaberne, der ringer os ned for at prakke os noget på. Men der er noget skinger dobbeltmoral og tragikomik i, at de, der sælger os telefonabonnementer, forpester vores hverdag efterfølgende for netop at sælge telefonabonnementer. Fortsætter denne telefonterror, opsiger jeg min telefon, og det er vel næppe det, der er formålet, for så har de i stedet for at sælge et abonnement mistet en abonnent.

Hvis jeg sidder i dybe tanker for at skrive en artikel, og telefonen ringer, så bliver jeg forstyrret. Skal jeg ydermere rejse mig for at aktivere telefonsvareren og hidse mig op over, at der bare ligger noget salgsstøj på svareren, så har jeg helt tabt tråden, når jeg vender tilbage til mit tastatur. Sker det fem gange om dagen, er det en timeløn, som ryger. Dertil kommer, at det koster penge at ringe op til en telefonsvarer. Hvor sender jeg regningen hen? Den udvikling, der er sket med at sælge til private via telefon, er gået over gevind. Er der et sted, man kan klage? Er det en sag for Forbrugerombudsmanden? Jeg efterlyser indgriben, for jeg finder privatlivets fred udfordret samtidig med, jeg uopfordret påføres udgifter

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.