Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Skud i egen fod?

Boeing risikerer at skabe en offentlig opinion mod Super Hornet, fordi et valg af det fly vil udstille det politiske Danmark som besejret af Boeings massive reklamekampagne. Holder den antagelse, har Boeing skudt sig selv i foden. Godt og grundigt.

Super Hornet, Eurofighter Typhoon og Joint Strike Fighter F35 er alle navne på milliarddyrt isenkram, som indtil for 14 dage siden ikke sagde ret mange af Berlingskes og andre mediers læsere noget. Men det gør det i dag – det har flyfabrikken Boeing med sin intensive annoncekampagne for Super Hornet sørget for. Vi er alle – om vi kan lide det eller ej – pludselig blevet inddraget i danmarkshistoriens største flyhandel til 20-30 milliarder kroner.

Flyproducenten Boeing lover, at et valg af Super Hornet vil skaffe 10.000 nye job, at flyet er 20 milliarder kroner billigere end konkurrenterne over en periode på 30 år, og det bruges hver dag i det amerikanske luftvåben i modsætning til Joint Strike Fighter, der ikke er nogen flittig gæst på startbanen, men igen og igen er blevet ramt af tekniske fejl. Danmark er partner i udviklingen af Joint Strike Fighter og må formodes at have en vis politisk præference for flytypen. Dét må være baggrunden for Boeings voldsomt eksponerede mediebombardement.

Er det etisk at reklamere for kampfly og inddrage hr. og fru Danmark i en kompleks beslutningsproces, som vi med rette må forvente at politikere, betroede embedsmænd og eksperter tager sig af? Er kampagnen i bund og grund smagløs, uforsvarlig og udtryk for panik?

Uanset svaret, har Boeing overset Newtons 3. lov om, at tryk – også medietryk – avler modtryk, og derfor er den valgte kommunikationsstrategi yderst risikabel. Den risikerer nemlig at skabe en offentlig opinion mod Super Hornet, fordi et valg af det fly vil udstille det politiske Danmark som besejret af Boeings massive reklamekampagne. Holder den antagelse, har Boeing skudt sig selv i foden. Godt og grundigt.

Holder den ikke, fordi selvsamme politikere og skiftende regeringer har ønsket en offentlig debat om den store flyhandel, så er legitimiteten for reklamekampagnen i orden, og den massive lukkede lobbyisme, som alle parter har benyttet sig af i flere år, er nu ændret og præmissen er offentlig og gennemskuelig.

Vi skal næppe forvente, at de to øvrige flyfabrikanter fortæller os i store annoncekampagner, hvorfor Danmark skal vælge deres fly. For kommunikativt ser det ud som om, Boeing har sat sig selv i en truende skakmat-position.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.