Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Ritt Bjerregaard: Drop den polemik om København, Søren Pind

Ritt Bjerregaard og Søren Åind
Ritt Bjerregaard og Søren Åind

På valgdagen 21/11 havde Søren Pind (V) i Berlingske et angreb på den socialdemokratiske borgmester Frank Jensen (S), som lige har genvundet overborgmesterposten – tillykke med det. Det var et fint resultat.

Søren Pind må have været ualmindelig bekymret for Venstre i København, for han plejer at udtale sig med langt større omhu. Det er vel ikke så mærkeligt, at han gerne vil rose sig selv og fint nok, at han er nødt til at tage den daværende overborgmester med. Det kneb vist med rosen, da de sad sammen i København, men det var jeg ikke del af.

Det går helt galt for Pind, når han skriver:

»Der var et sted, hvor jeg ikke kunne få jer i tale. Og det var i forhold til ungdomskriminalitet…«

Jer – det er Frank Jensen og mig. Få os i tale… Søren Pind trak sig på valgaftenen i 2005 som leder af Venstre på Rådhuset, efter at jeg havde slået ham, så det kunne mærkes. Venstre gik fra 11 til otte mandater. Men samtidig med nederlaget i København var Søren Pind blevet valgt til Folketinget og kunne lægge sin arbejdskraft der og spillede ingen rolle i den københavnske politik.

»I ville ikke,« skriver han også.

Jamen, Pind har slet ikke været i Borgerrepræsentationen i al den tid, Frank Jensen har været overborgmester. Han har ikke haft noget at gøre med Frank Jensen på Rådhuset, men fremturer så med en halv vind om integration med meget mere.

Der er dem, der vil mene, at det var noget af det, han tabte valget på i 2005.

Jeg skal spare læserne for alle de fornuftige foranstaltninger, som har været en del af både Frank Jensens og min egen indsats. Så drop denne polemik, Søren Pind. Der er så meget godt, du kan udrette på din ministerpost. Jeg har til min store glæde læst om det »filosofikum«-udvalg, du har nedsat. Her er noget, du kan udrette. Så lad dem, der i dag er valgt til arbejdet på Rådhuset, få lov til at udføre deres arbejde.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.