Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Red Squares-sanger: Tænk på rock’n’roll-pensionisterne, DR

»Jeg er meget stolt af, at jeg kan producere international rock-pop i Danmark.« Arkivfoto af Red Squares, da gruppen i sine velmagtsage spilelde i Hit House.
»Jeg er meget stolt af, at jeg kan producere international rock-pop i Danmark.« Arkivfoto af Red Squares, da gruppen i sine velmagtsage spilelde i Hit House.

Jeg er godt gal i skralden over Danmarks Radios behandling af ny musik af ældre danske sangskrivere og komponister med en glorværdig forhistorie i rockmusikken.

F.eks. mit seneste album »Berlin«, som det angiveligt er forbudt at spille i både P3 og P4 (kun tilladt i P5 DAB), fordi jeg er for gammel – på trods af, at mit album har opnået støtte fra KODA/ DPA og sælges internationalt. I andre lande værdsætter man – og spiller – modne kunstnere.

Jeg må samtidig konstatere, at P5 generelt kun spiller meget lidt nyt materiale og kun en enkelt DJ har spillet noget fra mit album. Så tænker man, at ens musik måske ikke er god nok. Men hvordan i alverden kan det så være, at jeg har opnået stor anerkendelse for min musik ude i verden og blandt andet har kontrakt med samme musikforlag som Beyoncé i USA?

Fire gange er mit album blevet »featured rock artist« på Reverbnation, som er et anerkendt og verdenskendt musik-website. Og herfra spilles mine sange via internet-radiostationer verden over. Så jeg kan altså med rette sige, at jeg har haft stor succes internationalt med »Berlin«. Men i DR og altså i mit hjemland må min musik ikke spilles.

Jeg er meget stolt af, at jeg kan producere international rock-pop i Danmark og sælge den i en benhård musik-business i USA og Storbritannien, men er selvfølgelig ked af, at jeg ikke har opbakning fra DR.

Læs også: Red Squares: »Our Christmas Hits«

Er DR slet ikke opmærksom på generationen af ældre »rock’n’roll-pensionister«, som ikke bruger fritiden på bingo? Der er stadig masser af almindelige mennesker, som fortsat elsker Beatles, Fleetwood Mac, Pink Floyd – nå ja, og Red Squares.

Så kom nu ind i kampen, DR... Hvad i alverden er galt med jer? Med venlig hilsen og blandede følelser.

  • David Geordie Garriock, Red Squares og soloartist med x-millioner solgte albums i Sandinavien siden 1966

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.