Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Præst: Du skal planlægge din afsked

»De pårørende rådes også til at tage deres forholdsregler ved at grave dybt i oldemors skuffer og hive nogle gamle salmer frem.« Arkivfoto
»De pårørende rådes også til at tage deres forholdsregler ved at grave dybt i oldemors skuffer og hive nogle gamle salmer frem.« Arkivfoto

Efter Allehelgengudstjenesten søndag 5/11, hvor vi læste navnene på sognets døde, faldt jeg over Kathrine Lilleørs klumme: »Med kærlig hilsen«. Her ser hun på kirkens rolle med de efterladtes briller. Hvad ser hun?

Jo, for det første er præsten i reglen ganske ukendt. Dernæst må præsten efter bisættelsen helst viskes hurtigt ud af hukommelsen. For præsten huskes, (jeg citerer): »..stort set aldrig for det gode. Så er det, fordi præsten talte længe og fjernt om noget, som ingen forstod, og da slet ikke, hvad det havde med den døde at gøre. Eller fordi præsten absolut og meget bestemt nægtede, at der kunne spilles ’Om lidt bliver her stille’...«

De pårørende rådes også til at tage deres forholdsregler ved at grave dybt i oldemors skuffer og hive nogle gamle salmer frem. Ukendte salmer måske, men »bedre end ingenting«. Disse salmer, gerne fire-fem, vil effektivt bremse præstens forsøg på at »gå i vejen med en uvedkommende tale og alenlange læsninger«.

Dette vil sikre de pårørende en »følelse af meningsfuldhed«. Tilføjer man så nogle ord fra den afdøde selv, så er det et »konkret tegn på, at du har tænkt på dem, der sørgede over dig. Til trøst«.

Her taler Lilleør direkte til dig, kære læser, når du skal planlægge din afsked. Du er den bedste til at trøste familien via en sidste hilsen. Evangeliets opstandelsesbudskab, som præsten er sat til at formidle, har ingen relevans. Væk er de kedelige læsninger og uvedkommende tale fra præsten.

Kære Kathrine Lilleør, hvor er det flot, at du på denne Allehelgen udviser særlig fornemmelse for at guide efterladte gennem det ubehagelige møde med folkekirken, når de står i en af livets tungeste øjeblikke.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.