Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Din mening

Nye tider i Mjølnerparken

Claus Mathiesen skriver 13.05 i en kronik i Berlingske om den kommende renovering af Mjølnerparken, at man »mener, at man kan komme antidemokraterne til livs ved at flytte nogle opgangsdøre og vende et par bygningsfacader i det udfordrede kvarter«.

Claus Mathiesen tror tilsyneladende, at vi renoverer for at komme anti-demokrater til livs. Den kamp har vi imidlertid taget og arbejder fortløbende med på helt andre fronter. I dag har Mjølnerparken et blomstrende beboerdemokrati.

Men efter 30 års levetid med en stor beboertæthed trænger Mjølnerparken ganske naturligt til en modernisering. Ca. halvdelen af pengene går til det. Mjølnerparkens beboere vil over tid komme til at tilbagebetale denne støtte fra Landsbyggefonden.

Når vi alligevel skulle i gang med en omfattende renovering, valgte vi den visionære model med en helhedsplan, som kan skabe løsninger på nogle af de sociale udfordringer, vi også har. Vi opfører f.eks. nye attraktive lejligheder, og vi nytænker infrastrukturen, så der skabes bedre sammenhæng med bydelen. I det sidste ligger der en del offentlige investeringer til gavn for hele Nørrebro. Mjølnerparkens beboere stiller således villigt deres boligområde til rådighed for Københavns byudvikling.

Claus Mathiesen taler endvidere en del om socialøkonomiske virksomheder. Dette kender vi en del til, men vi tror, at medborgerskab sker via rigtigt arbejde. Gennem de seneste år har Mjølnerparken sammen med sine samarbejdspartnere skabt rigtigt arbejde eller uddannelse til ca. 300 beboere. Og i tilknytning til vores ejendomsdrift kan vi skabe endnu flere jobs til dem, der endnu er langt fra at være kvalificeret til normale jobs og på den måde skabe bro til det rigtige arbejdsmarked.

Man bør kende virkeligheden, inden man udtaler sig. Akademisk projektmageri har vi set nok af.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.