Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Når Olsenbanden gør udslaget

Der skal rigtigt meget til, før jeg lufter mine frustrationer offentligt. Her vil jeg gøre en undtagelse. Min elskede kone, der har boet i Danmark i tyve år, taler perfekt dansk, har taget en dansk uddannelse og har været i job, siden hun kom til vores land, skulle til indfødsretprøve. Hun føler sig dansk, hun elsker Danmark og vi kommer aldrig til at flytte til et andet land med vores børn. Hun havde taget den forrige prøve og scoret 100 pct. rigtigt.

Vi havde sammen læst op i en hektisk og travl dagligdag. Hun kunne pensum. Siden forrige prøve skulle det vise sig, at prøven havde ændret karakter. Nu skal den være så svær, at man næsten skal sige sit job op for at pløje sig igennem danmarkshistorien samt følge med i såvel relevante som komplet irrelevante nyheder i en kæmpe nyhedsstrøm. Min kone kom frustreret hjem fra prøven. Hun tænkte selv, at hun var på vippen. Et spørgsmål kunne gøre udfaldet. I går blev prøven offentliggjort på TV2 og her kunne jeg så se, hvad den bestod af.

Spørgsmål til det danske sundhedsvæsen-, dansk foreningskultur- dansk familieliv var tilsyneladende ligegyldige, de var i hvert fald stort set ineksistente. Spørgsmål om lederne af de danske politiske partier, om privatisering kontra offentlig service kunne heller ikke findes. I stedet havde spørgsmål disse fundet deres berettigelse til at blive dansk statsborger: »Hvornår havde den første Olsenbandenfilm premiere (svarmuligheder 1968. 1970. 1971)?

Hvad handler balletten sylfiden om? (Svarmuligheder: James der på sin bryllupsnat løber væk med en kvindelig luftånd. Sylfiden, der er i centrum for en teatertrup. Blomsterfest i 1800-tallets Italien.) Hvor mange stænderforsamlinger blev der oprettet i 1834 Svarmuligheder: 2. 3. 4?) Derudover var det vigtigt at vide, hvilken dansk restaurant, der fik sin tredje Michelin-stjerne i 2016 mm.

Jeg blev så harm, da jeg læste testen igennem. Den rammer ned i en testkultur, der er så forfejlet, at man får lyst til at skrige. Det er nøjagtigt det samme, som de overdrevent svære tests, der var for indskolingsbørn for nyligt. Dem der laver de her tests, har tabt jordforbindelsen i en bestræbelse på at påvise og dokumentere problemer, som de selv har en interesse i at påvise eksisterer.

Jeg vil slutte med et spørgsmål: Skal det være så svært at blive dansk, at man skal kunne svare på alt om Olsenbanden? Det kan være det spørgsmål, der er afgørende for min kone. Jeg synes, det er urimeligt og jeg synes, det er at gøre grin med mennesker.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.