Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Læserne mener: Vi uddanner læger til IT-medarbejdere

Modelfoto: Scanpix
Modelfoto: Scanpix

Det er udtryk for en dyb og fatal krise for det danske sundhedsvæsen, når TV-nyhederne kan berette om, at danske læger i dag ikke kan stille diagnosen meningokok-meningitis.

Det er så elementært lægefaglig grundviden, at læger reagerer relevant på entydige tegn på en akut infektionssygdom, som næsten altid har et dødeligt forløb, hvis man ikke stille diagnosen og efterfølgende behandler med for ganske få kroner antibiotika.

Sagen kommenteres i nyhederne af en regionspolitiker. Hvor dybt kan man synke? Er problemet ikke, at man uddanner læger til IT-medarbejdere og konfronterer dem med systemer, der er tidskrævende, uhensigtsmæssige og dybest set fuldstændigt unødvendige?

Hvis kvalitetsnormerne i sygehusvæsnet alene fokuserer på databehandling og ikke på kvaliteten af patientbehandlingen og akkrediteringsnormerne fremover ikke fokuserer på behandlingskvalitet, men på mere eller mindre ligegyldige udenoms omstændigheder, der ikke har nogen relation til kvaliteten af patientbehandlingen, ender vi med et sundhedsvæsen, der opfylder politikernes ønsker om administrativ strømlinethed, men er dødsensfarligt for syge medborgere.

Tiden er efterhånden inde til at man skifter fokus fra administrative målsætninger til igen at have fokus på patientdiagnostik og -behandling.

Søren Vesterhauge, pensioneret overlæge, dr.med., Galionsvej 7, 1437 København K

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.