Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Læserne mener: Tyrkiets bizarre venskaber

Storbritanniens udenrigsminister Boris Johnson hilser på Tyrkiets præsident Tayyip Erdogan. Arkivfoto: Scanpix
Storbritanniens udenrigsminister Boris Johnson hilser på Tyrkiets præsident Tayyip Erdogan. Arkivfoto: Scanpix

En tysk domstol har delvis efterkommet den tyrkiske præsident Erdogans krav om, at et forsmædeligt digt om ham skal forbydes. Digtet, som blev læst op i tysk TV af komikeren Jan Böhmermann, er delvis obskønt, og derfor har domstolen besluttet, at det er strafbart, hvis Böhmermann læser visse dele af digtet op igen.

Anderledes forholder det sig i Storbritannien. Sidste maj vandt Londons tidligere borgmester Boris Johnson en præmie på 1.000 pund for at skrive et smædedigt om Erdogan, hvor Johnson ligesom Böhmermann omtaler Erdogan som en gedeknepper. Men sagen har fået en helt anden følge.

Da Johnson var en af lederne af Brexit-bevægelsen, blev han belønnet med posten som udenrigsminister i Theresa Mays nye regering, hvor han opfører sig som pauseklovn. I september tog Johnson til Ankara i håb om at lande en stor handelsaftale med Tyrkiet og blev fotograferet sammen med Erdogan, som prøvede at finde en grimasse, der passede.

I januar tog Theresa May til Washington for at genoplive det gode forhold mellem Storbritannien og USA, der eksisterede mellem Ronald Reagan og Margaret Thatcher. Bagefter tog hun straks til Tyrkiet for at indgå en våbenhandel med landets vordende diktator.

Ikke overraskende har May fået øgenavnet »Theresa the appeaser« med tydelig henvisning til tidligere premierminister Chamberlains eftergivenhedspolitik over for Hitler.

  • Robert Ellis, Rørmosevej 14, 3460 Birkerød

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.