Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Læserne mener: Tak til det danske sundhedsvæsen

»Tak til sygeplejerskerne, som tog sig tid til at snakke og værne om min mormor under hendes ophold. Tak til kirurgen, som med mormors ord ikke bare var dygtig og rar, men også KØN.« Modelfoto
»Tak til sygeplejerskerne, som tog sig tid til at snakke og værne om min mormor under hendes ophold. Tak til kirurgen, som med mormors ord ikke bare var dygtig og rar, men også KØN.« Modelfoto

Jeg skriver dette, fordi min kære mormor på 91 for nylig kom i karambolage med en svingdør, hvilket resulterede i en brækket hofte. Dette er en henvendelse til Ortopædkirurgisk Afdeling i Køge, som har modtaget og behandlet min mormor med bravur.

De fortjener stor tak for at have fået en 91-årig til at føle sig tryg og opløftet på trods af udsigten til langvarig indlæggelse og efterfølgende genoptræning.

Tak til sygeplejerskerne, som tog sig tid til at snakke og værne om min mormor under hendes ophold. Tak til kirurgen, som med mormors ord ikke bare var dygtig og rar, men også KØN. Inden operationen tog han hendes hænder i sine og forsikrede hende om, at de nok skulle passe godt på hende – en lille handling med stor betydning. Der kan man tale om varme hænder. Tak til fysioterapeuterne og alle andre som har medvirket til, at min mormor, og vi som pårørende, midt i ulykken har haft en god oplevelse af hospitalsvæsenet indefra.

Jeg skriver dette, fordi jeg ønsker at give mit bidrag til en ny kultur. En kultur, hvor vi som danskere påskønner de goder, der står til rådighed for alle borgere i vores lille land. Kritik, klager og brok fylder i de danske medier. Konstruktiv kritik skal der altid være plads til. Ombudsmanden er en dansk opfindelse, og vi skal værne om friheden og muligheden for at give vores mening til kende. Og det gør vi så sandelig også!

Medierne, offentlige som sociale, giver rig mulighed for, at alle kan udbrede deres personlige holdninger om alt fra spelt til flygtninge – og hospitalsvæsenet. Det skader ingen at tage sig et øjeblik til at prise de positive oplevelser, at takke dem, der bidrager til gode oplevelser – store som små. Det koster jo ikke noget at sige TAK.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.