Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Læserne mener: Sæt tandlægerne fri

»Ved at afskaffe overenskomsten vil man samtidig spare hele den regionale administration af overenskomsten til glæde for økonomien.« Modelfoto
»Ved at afskaffe overenskomsten vil man samtidig spare hele den regionale administration af overenskomsten til glæde for økonomien.« Modelfoto

Nu finder Konkurrencerådet igen anledning til at meddele, at der er for lidt konkurrence i tandlægebranchen. Det er helt korrekt. Den overenskomst, som tandlægerne har med det offentlige, forhindrer nemlig, at priserne må ændres, og at der må gives rabatter.

Løsningen ligger lige for. Afskaf overenskomsten og lad tandlægerne være et »rigtigt« liberalt erhverv. Den nuværende overenskomst er så indviklet og behandlingsstyrende, at den begrænser tandlægernes fornuftige behandlingsvalg på grund af uhensigtsmæssige definitioner og tilhørende honorering. Alle skal puttes i bestemte kasser, helt forskellig fra virkeligheden.

Tandbehandling har altid været »gynger og karusseller«. Ved at afskaffe overenskomsten vil man samtidig spare hele den regionale administration af overenskomsten til glæde for økonomien. Man går ikke glip af kontrol med branchen, som er underlagt både Sundhedsstyrelsen, konkurrenceregler og miljøkontroller.

Samfundet vil jo gerne hjælpe befolkningens tandsundhed på vej, så man kunne blot give et bestemt beløb pr. borger/år på »tandkontoen«. Når den er opbrugt, må man ty til private midler og sundhedsforsikringer.

Det ville betyde, at staten altid holdt budgetterne til tandpleje. Dansk tandpleje er en succeshistorie, og alle under 65 år kan se frem til at bevare egne tænder livet ud. Staten burde indkassere gevinsten af det succesfulde forebyggende arbejde. Afskaf overenskomsten og sæt tandlægerne fri.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.