Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Læserne mener: Lad os nu få en saglig og nuanceret debat om Trump!

Donald Trump. Arkivfoto: Scanpix
Donald Trump. Arkivfoto: Scanpix

Martin Ågerups karakteristik af USAs præsident i kronikken 15. februar som en afstumpet, hadefuld lystløgner mangler næsten kun at sammenligne Donald Trump med Hitler og nazismen. Uanset om man er for eller imod, må man slå fast, at Trump ikke er diagnosticeret som narcissist eller kan karakteriseres som fascist.

Det kan godt være, at Trump opfører sig som begge dele, men det er ikke ensbetydende med, at han er det. Trump er folkevalgt og forsøger ikke at blive diktator, og fjerndiagnoser af alt lige fra psykopati til megaloman narcissist, stillet af nok så kendte psykiatere, er svært at tage seriøst, set fra en fagpersons synsvinkel. Den slags kræver grundige og langvarige psykologiske undersøgelser.

Det er en begrebsforvirring, som Ågerup er ude i, når han sammenblander personen Trump med nogle voldsomme opbrud i det amerikanske samfund. Oprør fra en trængt arbejder- og middelklasse, hvis frustrationer Donald Trump dygtigt har kanaliseret ud i enkle budskaber.

Det kan man dårligt kalde en trussel mod den liberale samfundsorden, og det er lige før, det rabler for Ågerup, når han anser Trump for en autoritær populist, der vil nedbryde det liberale demokrati.

Lad os få en saglig og nuanceret debat om Trump, og hvad han står for.

  • Arnfinn Thorsteinsson, psykolog, Vermundsgade 16, 2100 København Ø.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.