Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Læserne mener: Det skal ikke kunne betale sig at arbejde

»I givet fald skal flittige og kreative mennesker i hvert fald under ingen omstændigheder selv have økonomisk fordel af at yde en ekstra indsats.«
»I givet fald skal flittige og kreative mennesker i hvert fald under ingen omstændigheder selv have økonomisk fordel af at yde en ekstra indsats.«

Set gennem Socialdemokratiets og nu også Dansk Folkepartis briller er det åbenbart en syg tanke, at det ligefrem skal kunne betale sig at arbejde, for ikke at tale om at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet – føj for en asocial tankegang, synes holdningen at være.

Og i givet fald skal flittige og kreative mennesker i hvert fald under ingen omstændigheder selv have økonomisk fordel af at yde en ekstra indsats. I stedet for bør man efter deres mening yderligere forgylde det flertal af befolkningen, som lever af andre folks surt beskattede penge, og ikke mindst gøre verdens største offentlige sektor endnu større.

I lyset af Jante-danmarks seneste holdning til skattelettelser bør man derfor efter min mening droppe enhver tanke om skattelettelser til »Lamborghini-folket« (det årlige salg i Danmark ligger formentlig højt sat mellem 0 og 1) og i stedet bruge pengene på at opfylde Danmarks løfte til forsvarsalliancen NATO om at bruge minimum to procent af BNP på forsvaret og efterfølgende anvende resten af pengene på nedbringelse af statens milliardstore gæld.

For øvrigt har jeg efterhånden svært ved at se forskellen på Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, når bortses fra holdningen til EU, og at Dansk Folkeparti åbenlyst soler sig i rollen som Jeppe i baronens seng uden at have regeringsansvar. Mon ikke vi også snart hører den lille dreng fra eventyret om kejserens nye klæder højlydt råbe: »De har jo ikke noget tøj på!«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.