Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Jøderne i Ukraine

Her følger dokumentationen for jødernes skæbne i Ukraine.

25.01 spørger Stig Wørmer i et læserbrev: »Søren Espersen nævner endvidere, at jøderne i Ukraine skulle være udsat for antisemitisme. Hvorfra har han disse oplysninger? Dokumentation, tak!«

Jeg ved ikke, hvor Søren Espersen har oplysningerne fra – men her følger dokumentationen:

Slå op i historiebøgerne og læs om massakren ved Babi Yar under Anden Verdenskrig. Her blev omkring 150.000 jødiske mænd, kvinder og børn førte ud til kløften Babi Yar uden for Kiev, skudt ned og kastet i kløften, som derefter blev tildækket. Mange af ofrene blev levende begravet. Det var selvfølgelig tyskerne, der udførte denne massakre, men de fik god hjælp af begejstrede ukrainske borgere.

Man kan også læse Jevgenij Jevtusjenkos digt »Babi Yar«, som er inspireret af massakren og blev benyttet af Dmitrij Sjostakovitj i dennes Symfoni nr. 13, B-mol, op. 113, for kor og orkester med titlen »Babi Yar«, komponeret 1962. Symfonien blev af de sovjetiske myndigheder forbudt efter uropførelsen, da man ønskede at holde massakren skjult for omverdenen. Jeg kan også anbefale den ukrainsk-danske violinist Ludmila Spektors erindringsbog »Emigrant på livstid«, udgivet af Skriveforlaget, 2014, en særdeles velskrevet og oplysende bog, hvor forfatterinden, født 1952, fortæller om sin barndom og ungdom i Kiev, hvor hun som lille pige besøgte Babi Yar, hvor hendes bedstemor lå begravet som offer for massakren. På grund af det stærkt antisemitiske miljø i Ukraine forlod Ludmila Spektor sammen med sin mand og sit barn Ukraine, hvor det var umuligt for hende som jøde at få arbejde som musiker. Det fik hun så i Danmark, hvor hun indtil sin pensionering havde en fin karriere i DR-Symfoniorkestret.

Det er vist dokumentation nok.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.