Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Islamisme og islam

De mere moderne muslimske medborgere kan naturligvis ikke lastes for rabiate muslimske galninges ugerninger, men ikke desto mindre er det den vej, vinden blæser i øjeblikket, med heraf følgende spændinger og polarisering.

Den vestlige verden er i krig med rabiat islamisme – en modbydelig og selvdestruktiv lovreligion, som bør bekæmpes med alle midler. Men vi er naturligvis ikke i krig med islam som religion, såfremt muslimerne ellers underordner sig den sekulære verdens love og værdier – giver kejseren, hvad kejserens er, uden hensyn til religion og anden overtro.

Men fundamentalistisk islamisme og den heraf følgende omsiggribende terror baserer sig ikke desto mindre altid på lige netop »fredens religion«, islam, og mange undersøgelser har desuden påvist, at selv de store og spektakulære terroraktioner og massedrab – 11. september, London, Madrid, Paris, Nice plus det løse rundt omkring i form af drab på flest mulige sagesløse civile børn, kvinder og mænd samt ikke at forglemme de enorme omkostninger og basale indgreb i dagligdagen for at beskytte sig mod islamisterne – nyder udstrakt sympati og ligefrem opbakning hos store muslimske befolkningsgrupper alene i medfør af det religiøse fællesskab. Hertil kommer, at to ud af fem af vore herboende muslimske medborgere mener, at sharia bør være fundamentet for al lovgivning i Danmark. Tak for kaffe, siger jeg bare, og stik dem gerne en enkeltbillet til Sverige eller Tyskland, som bedre værdsætter sligt!

De mere moderne muslimske medborgere kan naturligvis ikke lastes for rabiate muslimske galninges ugerninger, men ikke desto mindre er det den vej, vinden blæser i øjeblikket, med heraf følgende spændinger og polarisering. Hvis ikke muslimerne som gruppe går mere aktivt ind i kampen mod islamismen og tager klart afstand fra islamistisk terror og ekstremisme, vil den vestlige verden med tiltagende afsky og vrede for alvor vende sig mod muslimer i almindelighed og islam som religion, og så vil der givetvis ikke blive skelnet mellem fredelig religion og islamisme. Religionskrigen lurer allerede lige om hjørnet, og det kan kun rabiate islamister se en fordel ved – selv om de ganske vist saver den gren over, som de selv sidder på.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.