Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Ingen boliger på den fredede Fælled

Jon Stephensen er teaterdirektør og en af de kultur-stemmer, der ofte efterlyses i den offentlige debat. Men han højner ikke ligefrem niveauet med et indlæg, som bøvet proklamerer, at »arkitekter er blevet nogle svin«, og som bygger på en usandhed om, at Københavns Kommune tillader byggeri på fredede arealer.

Er Københavns Kommune ved at plastre fredede Amager Fælled til med boliger tegnet af »svinske« arkitekter? Læsere af Jon Stephensens Indspark i lørdags vil tro, at svaret er ja. Men det er forkert. Der skal ikke bygges boliger på den fredede del af Amager Fælled. Udover at være hamrende ulovligt ville det gå stik imod mit klare politiske mål om, at den fredede del af Amager Fælled skal bevares, og at den sammen med Kalvebod Fælled og Kongelunden skal udvikles til en stor samlet naturpark.

Det byggeprojekt, Jon Stephensen omtaler, hedder Amager Fælled Kvarteret. Det skal ligge ud til krydset mellem Vejlands Allé og Ørestad Boulevard, tæt på Sundby Station. Området er ikke fredet, men har siden 1994 været en del af Ørestad.

Med projektet bebygges 19 hektar. Til sammenligning er den fredede del af Amager Fælled over 200 hektar. Oveni kommer ca. 70 hektar, som ikke er fredet, men som det er besluttet ikke at byudvikle. Ideen om, at Amager Fælled ædes luns for luns, er altså forkert. Vi bygger nye – og tiltrængte – boliger i nærheden af et vejkryds, mens resten af Amager Fælled stadig vil være et af Københavns grønne frirum.

Projektet er en del af regningen for den eksisterende metro. Det er dyrt at bygge metro, og mine forgængere besluttede i starten af 90erne at finansiere det med byggegrunde i Ørestad. Med Amager Fælled Kvarteret betaler vi sidste afdrag på den eksisterende metro, som over 57 millioner passagerer bruger hvert år.

Jon Stephensen er teaterdirektør og en af de kultur-stemmer, der ofte efterlyses i den offentlige debat. Men han højner ikke ligefrem niveauet med et indlæg, som bøvet proklamerer, at »arkitekter er blevet nogle svin«, og som bygger på en usandhed om, at Københavns Kommune tillader byggeri på fredede arealer.

Nyd dine løbeture på Fælleden, Jon Stephensen. Jeg løber der selv næsten hver dag og glæder mig over, at der vil være masser af Fælled at løbe på, også når Amager Fælled Kvarteret står færdigt.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.